Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nordjyske Jernbaner skifter køreplan (Generelt)

af Thomas Rasmussen, Nordjylland, 11/8 2019, 21:15 (1732 dage siden) @ andersj

Tog mod Aalborg har siden december 2018 kørt fra spor 2 og mod Frederikshavn fra spor 1.

Jeg har på mine lejlighedsvise ture til Hjørring godt bemærket denne underlige sporbenyttelse, men jeg troede egentlig, at det kun brugtes få gange i døgnet for at få puslespillet til at gå op. Hvad skyldes denne ombytning? Er det af hensyn til folk, der skifter til/fra Hirtshalsbanen eller bus, og eventuelt har kortere tid til at skifte i den ene retning?

Benytter afg. 04:58 mod Skg (lø-sø) og ank. 01:49 fra Ab (nat efter fr-lø) spor 2, selvom spor 1 på disse tidspunkter er ledigt?

Spor 0 (15) og spor A (13) har kun forbindelse til Hirtshals.

Jeg mindes at have læst, at der var forbindelse fra Vrå og Hirtshals til alle tre/fire perronspor på Hjørring Station, men et hurtigt opslag i BaneDK's strækningsoversigt viser, at du nok engang har ret.

Ift. min indre idé om ét spor til hver tog giver det et kapacitetsproblem i Hjørring kl. kvart over i myldretiden. xx:13 ankommer et tog fra Hirtshals, som afgår mod Aalborg xx:20. xx:15 ankommer et tog fra Skagen, som afgår tilbage mod Skagen xx:25. xx:19 ankommer et tog fra Skørping, som afgår mod Hirtshals xx:27. Ingen af disse tog kan bruge spor 0 - eller spor A for den sags skyld. Lader man Sgb-Hj-Sgb-toget dele spor 1 med Sø-Hhs-toget eller spor 2 med Hhs-Ab-toget?

Med den nye køreplan rykkes krydsningerne på Hirtshalsbanen desuden fra Tornby til Langholm og Hirtshals i myldretiden. Det betyder at myldretidstogene ikke længere stopper i Vidstrup og Sønderby. Det har givet nogle protester fra indbyggerne i Vidstrup i medierne de sidste par uger. Det oprindelige forslag fra Nordjyske Jernbaner var at lukke trinbrættet i Sønderby (der ligger i Tornby by) men det blev afvist at Nordjyllands Trafikselskab.

Jeg føler med de kære borgere i Vidstrup, som som de få må lide til fordel for de mange. Trinbrættet i Sønderby, kun 1,1 km fra Tornby St., må derimod kunne beskrives som noget af en luksus i en by med kun 1.017 indbyggere...

Ville det være en mulighed at lade stoppet i Vidstrup blive mod at stedet fjerne stoppene på Lilleheden og Emmersbæk i den ene retning? Fjernes stoppene i retning mod Hirtshals, kan passagerer til disse stationer blive i toget helt til Hirtshals, hvor de vel kunne få et halvt minut til at løbe over i toget tilbage mod Hjørring, som så kan sætte dem af. Vice versa, hvis stoppene blev fjernet i retning mod Hjørring. Denne model brugtes i DSB-tiden i nogen grad med Tolne og Kvissel, som i nogle timer havde forbindelser til/fra Aalborg via hurtige skift mellem togene i Frederikshavn.

--
Thomas Rasmussen
[image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak