SNNB 4 og hvad det afstedkom af bemærkninger m.v.

Kære alle!

Jeg ønsker med dette indlæg ikke at indgå i en fortsat diskussionen om SNNB M4 nuværende placering og hvorfor tingene nu er som de er, eller kommentere diverse indlæg herom på forum. Men jeg føler som privatperson, at noget skal sættes på plads, da diskussionen på visse punkter ikke har drejet sig om SNNB M4, men mere om holdninger til DJM, klubber og personer, hvilket jeg ikke finder acceptabelt i dette forum.
Hr. Frank Hermind erhvervede i sin tid en stor del materiel, der hidhørte fra SNNB, SVJ; OKMJ og OBMJ og dette var primært udlånt til Skælskørbanen. I 1995 ønskede ejeren at afhænde sin samling og specielt Skælskør, havde (naturligt) ikke de fornødne store økonomiske midler til at købe deres udlånte materiel hér og nu som ejeren ønskede, selvom det primært var ejerens ønske, at samlingen blev solgt som en helhed. Da der nu reelt var en mulighed for at samlingen kunne blive købt af udlandet og ingen dansk klub ytrede ønske om at købe hér og nu og at ejeren derved ikke kunne få det ønskede beløb, kontaktede ejeren DJM. Men museet var kun interesseret i Triangelmotorvognene DSB ME 35, nu litreret som SNNB M4 og SVJ M1 med bivogn B1. Da ejeren kun ville sælge samlet til DJM, blev købet gennemført, bl.a. også for at sikre, at samlingen forblev nationalt ejet og materiellet bevaret. Men da DJM og sælger samtidig ikke ønskede at stoppe Skælskørs aktiviteter, blev der indgået en aftale mellem Skælskør og DJM om, hvornår SNNB M4 (DSB ME 35) kunne afhændes, uden at det betød driftsmæssige forstyrrelser. De resterende materielgenstande kunne Skælskør vederlagsfrit anvende frem til 1. januar 2000 (blev senere forlænget). Det var dog en betingelse, at materiellet blev vedligeholdt, samt at det opbevaredes som klubbens eget materiel, helst under tag. Dette sidste havde klubben ikke de fornødne midler til (både struktur, mandskabsmæssigt som økonomisk), hvorfor man ikke kunne opfylde en senere ønsket og naturlig vedligeholdelsesplan for det udlånte materiel. I forbindelse med en omlægning af Skælskørs aktiviteter, opsagde klubben derfor kontrakten med DJM med udgangen af 2009 og det resterende materiel blev overført til DJM. Yderligere var Skælskør også begyndt at blive ramt af Regionens ønske, om at nedlægge banestykket de anvendte, hvilket nu desværre er sket.
Der er ikke tvivl om, at der har været mange og store følelser i.f.m. det indledningsvise salg, afhændelse af noget kært lånt materiel, samt de senere strukturmæssige ændringer klubben har haft, hvorfor følelser og udtalelser fra udenforstående (ser sikkert Skælskør som ”the underdog” i.f.t. DJM), måske ikke altid har været ”med rettidig omhu”. Men Skælskør har kæmpet bravt med de midler de havde tilrådighed og gjort et stort stykke arbejde for jernbanehistorien. Men som alle ved, er det forbundet med meget store omkostninger at bevare den danske jernbanehistorie.
Sluttelig skal bemærkes, at jeg som bestyrelsesmedlem for det daværende ”Jernbanemuseets venner” var med til at stille en garantisum for købet, hvorfor jeg er informeret om alle aspekter, tanker og handlinger mellem ejeren, Skælskør og DJM før, under og efter købet.

S. G. Dresler