Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Kørsel uden ERTMS på ERTMS-strækninger (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/5 2020, 17:58 (1455 dage siden)

Tilgiv mig, hvis overskriften er noget "vrøvl" - jeg er ikke stærk i ERTMS.

Men jeg læser i "Jernbanen", april, 2/2020, side 18, at man om natten på strækningen Roskilde-Køge (der har ERTMS) har fået tilladelse til at fremføre gods- og materieltog (uden ERTMS) med 25 km/t som rangertræk.

I teorien må den løsning vel kunne bruges på strækningen Hjørring-Lindholm, hvis der står nogle godsoperatører og tripper for at køre Hirtshals-Taulov (og længere sydpå?). Men spørgsmålet er vel, om der gør det? Heller ikke efter at der er skabt krydsningsmulighed mellem Hirtshals og Hjørring? At køre med 25 km/t Hjørring-Lindholm er jo nok ikke noget af det mest "økonomiske" i verden.

Men lige i øjeblikket ser jeg da godstog, der er kommet ude fra Aalborg Øst og som holder og venter i Aalborg hele dagen for at få lov til at køre sydpå om aftenen (enkeltsporsdrift Skørping-Hobro).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

-----

www.lindholm-aalborg-lufthavn.dk
www.thomasbobergnielsen.dk
www.randers-aalborg.dk
www.viborg-herning.dk
www.laurbjerg-bramming.dk
www.sidesporpaafribane.dk
www.havnebaner.dk
www.jernbane-tib.dk
www.sikkerhedsreglement.dk
www.sikkerhedsinstruks.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak