Et nyt togsæt eller lokomotiv, som ikke er hyldevare og ikke afprøvet over et vist tidsrum, vil altid have, jeg kalder det børnesygdomme og som kræver fejlrettelser. […] Desværre er der med årene indenfor DSB sket forandringer, hvor ledere etc. er kommet fra anden side, som ikke kendte til togdrift og dennes (særlige) egenskaber.

Det er (som jeg ser det) ikke specielt særligt. Uanset om det drejer sig om rumraketter eller EDB-løsninger, så vil nyudvikling altid støde på “overraskelser”. Jo mere komplekst projektet er, jo værre bliver det. Og et moderne togsæt er teknologisk meget komplekse.

Når man så kombinerer det med EU-udbudsregler, der egner sig bedre til engros-indkøb af kuglepenne end til nyudvikling af maskinel, hvor det er enormt svært at forudsige de endelige omkostninger, så vil det alt andet lige ende galt med jævne mellemrum.