Hele konflikten bunder, som jeg forstår det, i ændrede vilkår som følge af Søren Eriksen's prokurator-knep med at udskille vedligeholdelsesfunktionen i et selvstændigt selskab, for at forsøge at skjule DSBFirst katastrofen.

Jeg kan kun være enig i at strejken er en del af arven efter Eriksen (håber han bliver tvunget til at at tage overfyldte tog Ng-Kh i disse dage, men har har nok raget en firmabil til sig i sit nye job).

At man ikke nu næsten et år efter, endnu ikke har opnået enighed om de fremtidige arbejdsvilkår, er helt forrykt. DSB's ledelse kan ikke have været uvidende om en stigende utilfredshed blandt håndværkerne, og burde have kunne have set at denne situation kunne opstå.

Problemet udstiller desværre DSB's nuværende situation, hvor selskabet har manglet en hver form for ledelse igennem længere tid. Uden en kaptajn på broen, så sejler skibet ikke den rette kurs - og risikoen for grundstødning er overhængende...

Det er ligeledes svært at være uenig med de 2 ovenstående udsagn.
For mig ser det ud til at hele manøvren med at udskille værksteder har været hastet igennem uden at gennemtænke konsekvenserne. Lokalaftaler mm. har "nogen" så glemt eller ignoreret. Jeg skulle hilse og sige at det er dumt, meget dumt, at forsøge at sætte medarbejde ned i løn ved at smide dem over i et nyt "trusseselskab" og håbe på at forholdet passere uden problemer.

"nogen" har fundet på at sammenligne med Netto. Jeg vil blot minde om Hr. Søderbergs udtalelser fra begyndelsen af 90'erne, hvor de søfarende blev bedt om at gå 25% ned i løn. Så vidt vides kostede det striks belæring dagen efter af "den gamle hvidhårede" seniorskibsreder og så lukkede den diskussion.
Ved flytten rundt i de dele af lyseblå stue, som jeg kender, holdes lønnen normalt på samme niveau - medmindre der er tale om forfremmelse eller "degradering".
Men det kan også tage årevis at få forhandlet tillæg igennem - ikke mindst hvis det er større personalegrupper.
Det er ligeledes rigtigt at Preben Møller Hansen var en kæmpeklaphat - matrostype af den kedelige art. Grundet visse matrosers arbejdsværing og tiltider absurde krav, så brød hverken redere eller officere sig om dem. Ingen venner, ingen jobs. Dén sammenhæng gik aldrig op for sømændenes forbund eller Henrik Berlau.
Bevares, der VAR nogle dygtige folk imellem, men andre (idioter) ødelagde det for alle andre.
"Vilde" strejker har DSBs håndværkere aldrig brugt. Bevares, med mellemrum kunne der forekomme arbejdsnedlæggelser, men så længe de blev holdt indenfor hegnet, lod ledelsen forholdet passere. Ofte var der år mellem konflikterne.
Ikke fordi håndværkerne var fyrsteligt lønnede; bare læs lønstatestikker fra Metal København og husk at DSBs håndværkere er afdeling 7. Ofte lå afd. 7 "et sted mellem midten til nederste halvdel" i begyndelsen af 90'erne (da jeg rendte rundt som oliehøne hos DSB).
En af de få større "strejker" jeg husker fra min tid ved banen, var tilbage i 1994-95, hvor alle mand (minus visse knotne "ordre Q-folk") gik hjem for at sympatisere med buschaufførerne i Ribus-konflikten. Det varerede en dag og fik ikke nogen videre konsekvenser. Det var bare svært at komme hjem med bussen, for gæt hvem der også havde gang i en sympatiaktion.
En del af de tillidsfolk, som nu rygter i avisen eller TV, kan jeg godt huske fra "dengang way back". Jeg husker dem ikke som røde revolutionære, men ganske besindige typer, så noget er helt tudetosset med den interne stil hos DSB.

Andre har brokket sig over Hr. Loks' løn.
Jeg vil bare sige: Get real. Personer af hans type koster og hans løn stiger næppe meget i forhold til hans "gamle" job. Disse forhold kender bestyrelsesformanden så ganske godt at han ikke stille de store sprøgsmålstegn herved.
Men om Hr. Lok kan tumle en virksomhed, der fiser rundt som en hovedløs høne; det bliver straks mere spændende at se.