Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Centurion kampvogn på tog - og AF tog (se link).

af Steff, 8/1 2011, 09:23 (4859 dage siden) @ Michael Pedersen

Hejsa Michael m. fl.

En transport bestiltes normalt af Hærkommandoen (senere Hærens Operative kommando) via Transportkontoret og den faste militære forbindelsesofficer i Generaldirektoratet hos DSB.
DSB skaffede så det nødvendige antal vogne til det ønskede sted og på det ønskede tidspunkt, normalt 12 til 24 timer før transportens afgang.
Med det antal jernbanevogne HMAK senere fik anskaffet, var størstedelen af transportvognene næsten altid DB.
Til surring af KVGM CENT skulle bruges – se også tegningen:
[image]
4 træklodser for montering med en i hver ende af bælterne samt 1 eller 2 bjælker (afhængig af længde) til montering på indersiden af bælterne, for at hindrer sideværts bevægelser. Yderligere skulle der anvendes fire specielle kæder. Hver fastgjort i en af KVG fire prodskroge og ført på tværs og fastgjort i vognbunden helt ude i siderne af jernbanevognen. Der var her en antal fastgørelsespunkter, hvor kædens krog kunne fastgøres. Efter fastgørelse, blev kæderne strammet op.
KVG kørtes ombord på jernbanevognene hen over enden fra en enderampe. Når KVG stod lige på midten af vognen., blev der sat en træklods op mod hver ende af de to bælter forrest. KVG bakkede så lidt og klodsen blev skubbet en halv længde tilbage og fastgjort med min. seks 8 – 10 tommer søm (to rækker af tre stk.), der blev banket ned gennem forborede huller og ned i dækket på jernbanevognens trædæk. KVG kørte herefter frem så bæltet stod lidt i spænd på klodserne. Herefter sattes klodser på bagest op til bælterne. KVG kørte nu frem og op på de første klodser og de bageste klodser flyttedes en halv længde frem og sømmedes fast. KVG bakkede (slap bremsen) og stod nu med begge ender af bælterne i spænd mellem klodserne. De indvendige klodser var monteret før KVG ”sattes fast”. Kæderne med sjæklerne fastgjordes herefter til KVG og jernbanevogn. KVG overskridelse af jernbanevognens sider med 5 cm i hver side, hverken mere eller mindre.
Antal jernbanetransportvogne for KVGM: 1 eskadron = 10 vogne x 2 + 2 (STESK) = 22 for en panserbataljon. Før ca. 1965 var forbruget for en panserbataljon 3 x 13 + 2 = 41. Hertil kom så ”det løse”. Årsagen til ændringen fra ca. efter 1965, var indførelsen af panserinfanteri, hvorfor den ene eskadron blev konverteret til et panserinfanterikompagni med pansrede mandskabsvogne type M113. De blev normalt transporteret på RS vogne.
Lige en kommentar til billederne med den Centurion, der væltede ned af jernbanevognen. Jeg kan ikke lige huske hvad årsagen var, men vagthavende officer gjorde som en god husar og var lynsnar i handling. Beordrede straks en deling soldater ned med brækstænger for at få fjernet og vendt KVG. ”Ordnung muss sein”! Til hans store overraskelse skulle der lidt ”grovere” midler til, da ”charabancen” vejer over 50 tons. ”In Actis Esto Volucris”.

Steff

NB: Det var INGEN spøg at skulle bakke som sidste vogn tilbage over 20 jernbanevogne med en tolerance på 10 cm til hver side på et krumt spor, hvis stammen var blevet vendt et sted i Tyskland og det var skidtet (bandeord) næsten altid!!

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak