Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Centurion kampvogn på tog - og AF tog (se link).

af Steff, 8/1 2011, 16:33 (4858 dage siden) @ K:E Jørgensen

Godaften K. E., Michael og andre med interesse i denne tråd!

For (bandeord) K. E.! Det er jo BILLEDET, der mere end ord viser hvad det går ud på m.h.t. surring af en KVGM på en jernbanetransportvogn.
Klodserne bag bælterne og kæder med sjækler og kroge, kan ikke blive bedre, flot, flot!!!:-P
Kampvognen har været eller skal til Jægerspris for skydning. Da området ikke er så stort, er kanonen udskiftet fra en normal 105 mm KN (PN BTN) til en "lille" 84 mm KN (PNINF BTN). Dette uden at skulle gå i detaljer med hvilken Mk nr. det har været og er. Med 84 mm AMM kunne man skyde lige op til D. min (mindste afstand, hvor skydekalken lå indenfor det lovlige område og hvor man må skyde f. eks. brisant eller panser AMM.).
På stationen blev vognene (KVG) normalt læsset på en transporter og kørt til broen i Frederikssund. P.g.a. den samlede vægt var for stor på brofaget, blev KVG nu aflæsset og kørt over broen på udlagte jernbanesveller. Herefter igen læsset på en transporter og kørt til Jægerspris skydeterræn. Besværligt - mon ikke:-( . Når man var færdig - samme metode tilbage til Frederikssund.
Senere kom der så moderne kampvognstransportere og man kunne køre fra f. eks. Næstved og ad landevejen til Jægerspris. Der var dog nogle broer man skulle passe på, men det har jeg lykkeligt glemt.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak