Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Centurion kampvogn på tog.

af Steff, 5/1 2011, 13:33 (4861 dage siden) @ Lars

God eftermiddag Løvstrupgård (Lars og andre selvfølgelig)!

Man kan finde en original Hærens Materielkommando (HMAK) jernbanekampvognstransportvogn litra Slmmps på Danmarks Jernbanemuseum, ”desværre” med en LEO 1 på. Formålet er jo at vise en anden slags af de transporter DSB gennemfører (gennemførte), nemlig militærtransporterne.
Det var oprindeligt meningen, at museet skulle have haft en Cent., selvfølgelig sat på en HMAK-vogn. Men komplikationer i forbindelse med CFE traktaten (nedrustning NATO/WAPA) gjorde, at museet ikke kunne få en kampvogn. De var jo ellers i ”frøers” mængde og de fleste blev for resten senere destrueret hos Orla i Bjerringbro, der også er ansvarlig for meget jernbanemateriels ”bortgang”. Også jernbanekampvognstransportvogn litra Slmmps var der problemer med, da man fra forsvarets side ikke rigtigt vidste, om de skulle have nye bogier.
Da regeringen ved sidste forsvarsforlig ønskede, at så godt som fuldstændigt at nedlægge den danske kampvognskapacitet (”fredsdividenden” efter den kolde krigs afslutning), blev der pludselig mulighed for at få en Leopard kampvogn i stedet for til museet. Via Forsvarets Materieltjeneste og Forsvarets museer (Tøjhusmuseet) tilgik der så museet en jernbanekampvognstransportvogn med en påsat Leopard 1 kampvogn. Det var ovenikøbet en af de berømte kampvogne, der deltog i Operation Bøllebank ved Tuzla i BiH. Hele menageriet kan nu ses i Odense.

Det var ellers meget, meget store togvægte, når en hel Panserbataljon skulle transporteres med tog.
Jeg var så heldig i begyndelsen af 1980´erne at være Lkf (med tysk Lkf som lods selvfølgelig) på et sådan ”pansertog” fra Puttgarten og til Drütte ved Hartzen. Oprangeringen var følgende:
Mask (2xBR 218)-5xBc (DB)-22xSlmmps (DSB/DB)-6xRs (DB/DSB)-5xKs (DSB/DB). Her var der virkelig tale om et tungt tog, husker ikke helt togvægten, men godt over 2000 tons! Vægten mærkedes især ved stigninger og fald. Mærkelig fornemmelse af lukke af op ad en stigning og pludselig accelerer kraftigt, når bagtoget er på ved ned af forrige stigning. Hjemturen lidt over en uge efter, var med en BR E40 fra en anden station og til Maschen. Herfra igen diesler til Puttgarten. Så er der noget ved at køre med og i tog!! Toget var delt på dansk delstrækning. En anden lykke er at komme til Næstved to timer før end beregnet, og se tolderne få en langs næse da de ankom og alt var aflæsset:-D !! Men det er jo en ganske anden historie.

In Actis Esto Volucris!!

Brønshøj


NB: Larses billede fra Esbjerg viser 2x Leopard 2.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak