Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Centurion kampvogn på tog - og AF tog (se link).

af Steff, 8/1 2011, 17:25 (4859 dage siden) @ Filip Gram

Hej Filip!

Da Centurion kom til DK var det en såkaldt Mark V (5) med en 84 mm kampvognskanon. (Nogle siger det var en Mark III, men det kan jeg ikke lige finde ud af).
På et senere tidspunkt fik en stor del af vognene den bedre 105 mm kampvognskanon og typen blev ændret til Mark V/2. Det hed min vogn (22 294), og det står på fabrikspladen.
Indledningsvis var der kun kampvogne ved Husarerne (GHR) i Næstved og Dragonerne (JDR) i Holstebro. Men omkring midten af 1960´erne skulle også infanteriregimenterne have hver en kampvognseskadron i hver bataljon, der nu blev kaldt Panserinfanteribataljoner, da de samtidig fik pansrede mandskabsvogne type M 113. Så Panserbataljonerne ved GHR og JDR havde Mark V/2 med 105 mm KN (2x10 KVG og et PNINF KMP) og PNINFBTN (1x10 KVG og to PNINF KMP) med 84 mm KN Mark V. Da Leoparden senere kom til Jylland, blev alle de sjællandske kampvogne endeligt udstyrede med 105 mm kanonen.
Da der fandtes enorme mængder af 84 mm KVGAMM (våbenhjælpen) og da der skydeteknisk ikke var forskel (meget lidt), skiftede man tit kanonrøret ud fra et 105 mm til et 84 mm rør, når der var øvelsesskydninger i Oksbøl eller Jægerspris. Der skulle faktisk kun skrues en bolt ud i bagstykket, kanonrøret drejes en kvart omgang (med kran lodder og trisser) og røret hives ud. Derefter modsat med 105 mm røret. Skydeteknisk skulle afstandsrullen for kampvognsskytten (for hans sigte) skiftes ud, det tog 5 minutter. Der blev ikke skiftet ud/ændret i magasinerne. I øvrigt kunne en Centurion Mk V/2 have 40 Brisant (HESH), 20 Panser (APDS), 4 Røg (Hexit), 17 kasser 7, 62 mm og 2 kasser 12.7 samt, da det jo var en engelsk vogn, selvfølgelig the kogeren!
Selvfølgelig kunne 105 mm kanonen skyde bedre (større V 0) og meget længere og havde et bedre ”kill” i målet. Men det var dyrere og da der skydeteknisk på de afstande vi normalt skød på i DK, ikke var forskel, kunne man lige så godt anvende den ”billige” 84 mm ammunition.
I Jægerspris måtte man ved nogle skydninger ikke skyde med 105 mm (større farekalker og større D MIN), hvorfor man SKULLE anvende 84 mm røret.
Håber det gave en god forklaring, ellers skriv igen.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak