Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Shunt ved Aarhus - flyt Aarhus banegård (Trafikpolitik)

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 26/1 2014, 14:19 (3746 dage siden) @ Thomas Larsen

Man kan vel bare lave stationen som en slags Ny Ellebjerg.
Altså hvis man har 3 retninger på stationen.
Århus H mod Syd, Århus H mod nord/vest og Nordjylland mod Syd/Sønderjylland.

Så har personer som skal til centrum, stadigvæk mange muligheder.
Og dem som skal uden om Århus, behøves ikke at vende i Århus H.

Kort sagt behøver det ikke at være en ny hovedbanegård. Men kan blive et nyt trafikknudepunkt, ligesom Ny Ellebjerg bliver det i fremtiden.

Kommer letbanen ikke til at ligge i forbindelse med denne nye station, eller så den kan flyttes hertil på en måde?
Hvis der er letbane forbindelse mellem Aarhus Nær og Aarhus Fjern, kan jeg ikke se problemet i at flytte gennemgående Aalborg tog og gods herud.

Bare man husker at tænke på farligt gods. Der er vidst noget med at Grenå er pillet af godsnettet, for så vidt angår Farligt Gods, på grund af det nye hovedbibliotek på havnen i Aarhus. Det ville være yderst uheldigt at man bygger fx. et nyt 'Bruuns Galleri' oven på den nye Aarhus Fjern, som så blokerer for at Godstrafik kan benytte den nye shunt...

Med hensyn til pilotering, så burde det da være muligt at bygge sig ud af?
Aarhus Å ligger med granitkanter igennem hele midtbyen. Kunne man ikke lave samme granitkanter omkring området her, og så dræne de områder man skal bygge på? Hvis nu man starter i god tid, kan jorden måske nå at blive drænet inden man starter med at pilotere.

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak