Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

OT - IC4 sidder fast under Storebælt (Generelt)

af Niels Bak, 23/2 2014, 14:10 (3705 dage siden) @ Morten Beck

Ja men i stedet for at sende en masse millioner ud af landet kunne vi jo bruge disse penge her hjemme.


Bør udlandet så også holde op med at købe fra danske virksomheder?


Jeg tror der henledes til de ufattelige mængder danske kroner der bliver kastet i grams til mere eller mindre korrupte lande, hvor befolkningen ikke mærker noget særligt til hjælpen. Det er ikke noget der hjælper danske virksomheder.

Hvis man nøjes med at sende det til ulandshjælp, som resten af EU landene gør, ville der være penge til at gøre den danske infrastruktur bedre. Både skinner og veje, det ville hjælpe danske virksomheder.

Jeg kan ikke se hvorfor vi hele tiden skal stå forrest i køen for at redde hele verden, vi er en lille befolkning der er brandbeskattet af en flok fjolser der tror at det hjælper at stjæle alle vores penge. Hvis de penge så i det mindste kom befolkningen til gavn, så gjorde det vel ikke så meget.

Men det er jo politik, og det er noget giftigt noget at diskutere. Så det er vel bedre at lade det ligge.;-)

Undskyld at jeg går helt OT, men når deciderede løgne bliver udspredt i en tråd der handler om noget helt andet, så kan jeg altså ikke lade være med at reagere.

Hvor meget u-landsbistand Danmarks skal yde, til hvem og hvordan er et spørgsmål om politisk prioritering, og hvis man synes pengene kan bruges bedre på andre ting, så er det en mening man kan være enig eller uenig i.

Men at bistanden går op i korruption og ikke hjælper nogen er simpelt hen løgn og en groft ureel argumentation. Du kan sagtens finde enkelteksempler på misbrug (en vis organisation med en tidligere dansk statsminister med hang til at flyve på første klasse f.eks.) eller forfejlet målretning af bistandsmidler men ingen i en størrelsesorden der bare nærmer sig f.eks. det, der er hældt ud på IC-4 projektet. Og når en stor gruppe af ludfattige lande i Afrika i de her år har verdens højeste vækstrater, så er en bistandspolitik, der gennem årtier systematisk har bekæmpet plager som analfabetisme og børnedødelighed og støttet op om udvikling af både fysisk infrastruktur og sociale strukturer en del af forklaringen.

Desuden er det snart 15 år siden Danmark lå i toppen, når det gælder U-landsbistand, også når man regner som en procentdel af BNP. Vi er stadig pænt med i den øverste gruppe, men flere andre lande har altså for længst overhalet os.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Bogen om DSB litra E
Bogen om DSB litra E

I 2006 udgav Steffen Dresler bogen ´DSB litra E svensk- og danskbyggede eksprestogslokomotiver´. Med forfatterens velvilje er bogen digitaliseret og forsynet med en ekstra tegning. Her er hele historien om de smukke E-maskiner.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak