Den i København tilsyneladende uhelbredelige sygdom Metrogitis har man i 100vis
af byer i udlandet kunnet holde stangen med letbaner/moderne sporvogne, både ved udbygning af bestående anlæg og nyanlæg.
Det er indlysende for de fleste hvorfor:

Anlægsudgifterne er ca 1/5 eller mindre i forhold til en metro, eller sagt på en anden måde: Man kan få mindst 5 gange så meget miljøvenlig trafik for de samme penge.
Anlægstiden er i hvert fald kun 1/5 eller mindre af tiden i forhold til en metro, med de mindre gener for byens liv, dvs. man kunne allerede i dag have haft et velfungerende fintmasket letbane/ sporvognsnet til gavn for både byen og miljøet.
Etableringen kan ske etapevis, således at nytteværdien følger med etableringen.
Udbygning i forbindelse med byudvikling kan ske uden store anlægsproblemer.
Omstigning mellem de forskellige linier sker uden lange gangafstande i form af trapper og lange gange,
enten i “gadekryds” eller på torve og pladser.
Pga tilgængeligheden/omstigningsmuligheder i niveau er den totale rejsetid mindre - først ved rejseafstande fra ca 6 km og op kan metroen begrænset konkurrere, hvis man er/skal i nærheden af en metrostation.
En oplagt mulighed for begrænsning af privatbilismen i form af f.eks. sporvognsgader forbeholdt sporvogne, cyklister og fodgængere uden gennemgående biltrafik. Fungerer fantastisk godt i 100vis af byer i udlandet.

Og som en ekstra gevinst der dog ikke er direkte målelig giver letbaner/sporvogne en by identitet.

Hilsen fra Holger i Hedehusene