Megagætter: Signalplaceringer S-banenettet. Men hvornår?

af Jens Møller, Flensburg, 28/9 2013, 11:56 (3874 dage siden) @ zumbach

Hej Jens.
Jeg er også kun en amatør på dette område, men såvidt jeg kan se, er der på planerne kun medtaget signaler, der er gældende for S-togsspor. Hverken signaler gældende for godsspor på Flintholm, Frederiksberg, Godsforbindelsesbanen eller Lersøen er med. På Thomas’ planer er indkørslen til Grøndal fra Lersøen vist med 1 fremskudt signal og 3 I-signaler, medens indkørslen til Flintholm fra Frederiksberg er vist med 1 I-signal. Her stod engang 3 I-signaler. (Alle tidsangivelser er med forbehold).

Hej Keld.
Fantastiske billeder. Jeg har aldrig selv kørt S-tog og har kun været i Frederiksberg én gang med en kollega. Min indgangsvinkel til området var godsforbindelsesbanen... og i og med at jeg var tjenestegørende i Padborg kom jeg selv sagt ikke meget i området. Mest i museumstogs-sammenhæng. Men det gør ikke området mindre spændende, når jeg, hvilket er ret usædvanligt for lokomotivførere, interesserer mig meget for sikringsteknik.

[image]
Flintholm, 1977. Jeg er usikker på, om det er U-signal fra Flintholm eller I-signal til Damhus.

Det kan meget vel være I-signalet til Damhus (og Valby - Ballerup ovenover). F-mærket havde dengang en helt anden betydning end det har i dag, og jævnfør "debatten" om stationer uden U-signaler passer det jo fint med F-mærkets tilstedeværelse. Næste signal er den fremskudte til Vigerslev.

[image]
Vanløse, 1969. TU-signaler. Togvej er sat til Frederiksberg.

Er der ikke her tale om et meget usædvanligt billede ? Udkørsel fra "den høje" i Vanløse mod Frederiskberg ? Det var vel ikke dagligdags kost ?
Bemærk i øvrigt også at billedet giver en illusion af, at S-toget til højre i billedet er på vej ud at krydse udkørselstogvejen.

[image]
Godthåbsvej,j engang i 80’erne. Fremskudte signaler til Grøndal (set bagfra).

Jep... netop sådan husker jeg Godthåbsvej. Den højre for tog mod Vanløse, den midterste for tog mod Vigerslev og den venstre for tog mod Frederiksberg, og selvfølgelig tilsvarende for tre I-signaler.

Vh
Jens Møller


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak