Megagætter: Signalplaceringer S-banenettet. Men hvornår?

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 27/9 2013, 21:28 (3874 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hvis vi antager at planerne er lavet samtidig, kan det i hvert fald indskrænkes til tidligst omkring 1972 og senest 1976.

Der er afgrening for Køge Bugt-banen til Vallensbæk, som blev indviet 1. oktober 1972. Spor 13 der blev anlagt ved Østerport ved køreplansskiftet i samme anledning er også med. Til gengæld er der endnu ingen tilslutning til Hareskovbanen, der blev omlagt til Svanemøllen 25. april 1976 og med S-tog fra 24. september 1977. Derudover bemærkes det, at der tales om Vallensbæk, ikke Hundige som Køge Bugt-banen blev forlænget til 26. september 1976.

Et usikkert punkt er dog indkørslen til Ballerup, hvor der ikke er direkte forbindelse mellem det sydlige perronspor og sporet ind mod København. Derudover mangler planen for Køge Bugt-banen. Måske planerne er lavet på et tidspunkt, hvor der var lavet til tilslutning ved Dybbølsbro/Skelbæk, men hvor banen som helhed endnu manglede at blive færdig?

Med venlige sporplan-hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak