Fakse generelt

af Bent Hansen, 10/3 2014, 17:52 (3701 dage siden) @ Carsten

Hej.

I.
De første "danske" jernbaneentusiaster var briter! I Det forenede kongerige (UK) var man imidlertid meget tidligre ude med jernbaneinterese. De "tidlige" danske smalsporentusiaster samlede data sammen, og så bød der sig en lejlighed til at få udgivet et hæfte om danske industridamplokomotiver i UK. Til brug herfor regnede man millimeter om til tommer. Men var det lige danske tommer, preussiske tommer eller engelske tommer? Da så bogen udkom, regnede danskerne de nu engelske tommer tilbage til millimeter og kom til et resultatet et sted mellem 791 og 792 millimeter. Sådan oplevede jeg i hvert fald sporviddeforvirringen første gang.

Hvis du har hæftet, så vid, at der er mange fejltagelser i, men efterhånden har den næste generationer af smalsporforskere fundet hoved og hale på oplysningerne. Jeg husker en lokomotivejer, der betegnedes som Hamfog Mergel A/S.

Det var i øvrigt det samme, da en tysk entusiast afskrev en række fabrikslister med damplokomotiver. Man kan støde på meget fantasifulde danske stedbetegnelser. Cal Nielsen i fruens Bøge blev placeret i Tunis Bege! Faktisk retter vi stadig i listerne, der endnu ligger til grund for de lister, der i dag ligger på nettet eller sælges som cd'er.

II.
Der er vist to forskellige Kastrupper i tråden, en standard og en forlænget! Desværre ligger mit arkiv i hovedlandet, og jeg sidder i udkantsdanmark på Frederiksberg. Pedershåblokomotivet fra Fakse Kalkværk har jeg set være lånt af Fakse Jernbanes banetjeneste.

III.
Vær forsigt, når du bruger mine teorier om Fakses tidlige damplok. Jeg udkastede dem for om muligt at få dem bekræftet i Tyskland, men det lykkedes ikke. Nogen endegyldig afkræftning leverede tysken heller ikke. Desværre har flere tyske forfatter taget mine teorier for gode varer. Spørgsmålstegnene er desværre med tiden forsvundet.

Følgende tre facts stå imidlertid fast, og resten er ubevist gætværk:

1.
Ved den Internationale Rheinregulierung i Schweiz udrangerede man omkring 1910 et krausslignende lokomotiv med navnet Faxe.

2.
På Bjarkøy i Nordnorge nord for Lofoten står siden 1906 og den dag i dag et uidentificeret lokomotiv, hvor stempler i kedlen afslører, at maskinen har været trykprøvet i Danmark.

3.
Det samme eller et lignende lokomotiv ses på et foto, der nu er i min besiddelse. Billedet blev i sin tid fundet på arkivet i Grindsted med et stempel bagpå fra et uidentificeret firma i Düsseldorf. På billedet er lokomotivet næppe fotograferet på Grindsted-egnen. Hvem, der i sin tid havde afleveret billedet på arkivet i Grindsted, havde man glemt, da billedet pludselig blev interessant.

Med venlig hilsen
Bent Hansen
Industribaneklubbens Forskningsafdeling.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak