Tyskere i Hälsingborg - 1.april 1943 -generalmajor.

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 13/3 2015, 07:29 (3501 dage siden) @ Steffen Dresler
redigeret af Lars Møller Jensen, 13/3 2015, 07:46

Go´formiddag Lars!

Uha, godt du IKKE fik tiltalt ovennævnte officer som Transportofficer. Det havde nok kostet dig et par ture rundt på bæltespændet:-) .

Vedkommende person er GENERAL i Hæren, hvilket du kan se på kravespejlene. Desværre kan jeg ikke se hvilken slags general, Generalløjtnant/Generalmajor og ej heller andre kendetegn. Bemærk dog, at han bærer Ridderkorset til Jernkorset, hvilket jo nok ikke er et særsyn i de officersgrader. Men noget godt må han have lavet.

Så gå endelig stille med hans tjenestestilling som IKKE er Transportofficer, næ, han lader sig transportere og har folk til det grove.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler (tidl. AD)

Hej Steffen

Jeg har gravet lidt videre og blandt andet læst "Tyskar och allierade i Sverige" af Lars Gyllenhaal,
bogen er en oversigt over fremmede styrker i Sverige under 2.verdenskrig
på side 72 er et billede af Erwin Engelbrecht, han var generalmajor og ligner umiskendeligt:

[image]

og da han i følge dig helst lader sig transportere så tror jeg nu at det er hans særtog der holder klart på Hälsingborg F. trukket af en Ha eller Hb, fine nye lok til generalmajoren som sikkert havde egne vogne med sig. Han blev højt dekoreret for sin indsats under invasionen af Norge og hans 163.infanteridivision transiteredes fra Sydnorge til Torneå, der findes et billede fra Karlstad af nogle af vognene taget den 26.juni 1941.
I Sverige benævnes den Engelbrechtdivisionen og transiteringen beskrives i bogen:
"Sverige inför Operation Barbarossa" af Leif Björkman, transporten omfattede 14712 personer.
Det er bemærkelsesværdigt at den første udgave fra 1971 censureredes af den miltære ledelse i Sverige, i 2006 kunne den udgives i sin fulde ordlyd. Det politiske spil forud for transiteringen kaldes for "Midsommarkrisen".

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Det svenske forum nævnt andetsteds i tråden har to svar her:
http://www.jvmv2.se/forum/index.php?id=157821


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak