Der er jo tale om en del lokomotivtyper i få antal. I drift og vedligehold er lokomotivtyper som man kun har i 1-3 eksemplarer ikke videre praktisk.
Det kan ikke altid undgås, og for os enthusiaster er disse enlige svaler spændende. Men feks Prototype lyntoget, Frichs MX og MV eller 3g S togene var noget der blev brugt fordi man ikke bare smider brugbart jernbanemateriel ud. Alligevel havde DSB vel været bedre tjent med et tilsvarende antal mere af typer man alerede havde i større antal.

Nu skal I ikke tænke alt for meget i standarder. Jeg har skrevet det før: der er højst sandsynligt et politisk motiv bag at afslå materiellet. Hvis man bliver tildelt noget som følge af en fredsslutning er det ikke teknikere som bestemmer. Scavenius' Tysklandspolitik var at holde sig på så god før som muligt, også i 1920, så det er nok mere en diplomatisk beslutning og DSB kunne i stedet få kompensation ved at Scandia byggede nøjagtigt det antal vogne som DSB ellers skulle have overtaget. Vi mangler blot de rigtige skriftlige kilder, hvis de findes (?) og også at se hvordan de manglende lokomotiver og leverancerne af disse blev løst. De forskellige Borsig-leverancer er sådan set lidt mærkelige og flagrende med de hidtidige forklaringer om "tysk konstruktion" og "dansk efterbygning" hvis ikke der ligger noget diplomati bag. Og opbygningen af Frichs' lokomotivbygningskapacitet (formentlig med god hjælp med store dele fra tyske fabrikker, til fx støbning af lokomotivhjul mv) skete ikke bare på barmark uden politiske beslutninger. Og det er ikke nok at henvise til forherligende jubilæumsskrifter, hvis man vil stikke lidt dybere ned i denne historie. Vi ved jo allerede nu at man skulle have 1000 tyske godsvogne og pudsigt nok bestilte DSB netop 1000 godsvogne hos Scandia samtisig med at man afslog traktatvognene.......