Vi har set på emnet i en tidligere tråd. - og hvis jeg må citere mig selv:

Vi havde ikke - gentager: ikke - ret til at overtage det tyske rullende materiel kvit og frit i 1920! Versailles-traktatens artikel 256 fastslår, at stater, som overtog tidligere tysk område havde ret til at beholde alt, hvad der tilhørte de tyske kejserrige eller de enkelte tyske stater i det pågældende område. Men det skulle vurderes af den allierede erstatningskommission, og dets værdi skulle modregnes i erstatningskravet mod Tyskland! (Bestemmelsen gjaldt ikke i de områder, som blev overtaget af Frankrig og Belgien)

Jeg ved ikke, om Danmark havde noget erstatningskrav - Steffen Dresler har nævnt handelsskibe sænket af tyske ubåde som en mulighed - men jeg er temmelig sikker på, at tyskerne skyldte os penge. Ved krigens slutning var Tyskland forgældet til op over begge ører, så der var sikkert andre muligheder for at modregne værdien af det tyske rullende materiel, hvis vi havde beholdt det.

Floors formulering, da han i Berlin siger nej tak til materiellet, bliver nu mere forståelig. Vi følte os ikke forpligtet til at overtage det mod betaling/modregning!

Konklusionen er, at vi godt kunne have overtaget den brogede samling tyske lokomotiver, som tjesp02 lister op, men det var ikke en foræring.

Bedste hilsner

God aften i forum

Her er lidt nyt til den gamle tråd omkring DSBs eventuelle overtagelsen af preussiske damplokomotiver i 1920.

Landmandsbankens direktør Emil Glückstad forhandlede på den danske stats vegne om de økonomiske forhold ved genforeningen, og hans indberetning til statsminister Zahle ligger på nettet.

Det fremgår, at Danmark dels var forpligtet til at overtage en forholdsmæssig del af den tyske statsgæld, som den stod pr. 1. august 1914 - altså før Verdenskrigens udbrud - dels skulle vi betale for den tyske statsejendom, som vi overtog.

Glückstad forsøgte selvfølgelig at forhandle begge beløb ned. Værdien af den tyske statsejendom satte han til 70.978.185 kr, og heraf udgjorde jernbanerne størstedelen, nemlig 39.937.000 kr.

Enkelte aktiver - mest bygninger - indgik ikke i den samlede opgørelse, da man ikke kunne blive enige om, hvorvidt de var statsejendom eller ej, og selvfølgelig var der flere diskussioner om værdiansættelsen, omregningskursen mellem danske kr og tyske mark, skæringsdatoer o.s.v.. Til sidst skar den allierede erstatningskommission igennem og fastlage et samlet beløb samt betalingsvilkårene.

Men for at konkludere: Danmark betalte ved kasse 1 for al tyske statsejendom, som vi overtog i forbindelse med genforeningen. Hvad der var tysk statsejendom blev specificeret og værdisat, og hvis DSB havde overtaget de famøse damplokomotiver, skulle der uden tvivl betales for dem.

(Der var altså ikke tale om modregning af erstatningskrav, som jeg troede i sin tid. Beklager min vildfarelse!)

Bedste hilsner