Sjællandsk kupévogn i Jylland

af Steffen Dresler, 24/11 2020, 08:21 (1250 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

God formiddag/morgen til alle

Herunder lidt om togmaskinen (Rangerlokomotivet???)!

Som med Litra L blev det besluttet, også at ombygge nogle af DJ lokomotiverne til tanklokomotiver til brug for rangering og som mindre toglokomotiver. Selvfølgelig blev de lokomotiver med de bedste tekniske karakterer udtaget til dette formål og resten udrangeret. Nr. 96 blev ombygget i 1904 og nr. 92 og 93 i 1905.
Som eneste ombyggede rangerlokomotiv havde det nye rangerlokomotiv nu vakuumbremse og kunne som sådan anvendes som togmaskine. Som rangermaskine havde de dog det minus, at driv- og kobbelhjulene var for store, hvorfor de kunne have svært ved at rangere med større godsstammer. Derfor anvendtes de også mest som toglokomotiver, uagtet klassificeret som rangerlokomotiver.
Som rangerlokomotiver fik en først hjemsted ved Mdt. Viborg, hvor det rangerede eller var reserve for særtog. De to andre kom til Mdt. Aalestrup, hvor de kørte som toglokomotiver i tur 88 alle tog Aalestrup – Hobro.
I 1925 rangerede nr. 96 i Aalestrup.

Altså tidsmæssigt kan billedet ikke være ældre en 1904/05 og nok senest 1925/26 med usikkerhed der er i sidste periode.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRailBillige jernbane T-shirts


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak