Ny billedbestemmelse - Som lovet

af ivar, 25/10 2021, 23:57 (916 dage siden) @ Bent Hansen

Nu har jeg set på det billede adskillige gange, thi - ja, jeg er ved at blive gammel - den billedtekst, kan bare ikke passe, af flere grunde, efter min ringe mening.

1. Personellet er opstillet - som på så mange andre af dine fotos - som et erindringsbillede af noget, som nogen har været med til at skabe.

2. Jeg har svært ved at forestille mig, at propagandamaskinen ville afbilde krigsfanger i den positur, det andet billede som du henviser til, vil nok ligge nærmere normalen.

3. Uniformerne ser tyske ud - jeg er ikke ekspert, men har slægtsforsket en del på begge sider af østfronten - og set andre fotos end rekrutportrætter.

4. Hvis det nu var en samling krigsfanger, forekommer det mig, at der burde være et par bevæbnede vagter med på billedet.

5. Er det sandsynligt, at Tyskland ville udlevere erindringsfotos til krigsfanger.

I øvrigt ser jeg - perspektivet kan snyde meget - at volden/dæmningen bliver afgravet. Jeg hælder nok til Niels ingeniørtropper. Murværket ser ganske nyt ud, som der er sket et gennembrud.

Men, hvad de ellers har gang i, ar jeg ikke noget bud på. Hvis vi holder os til Slesvig, så var der jo et par forsvarslinjer tværs over - om det så passer med noget, aner jeg ikke.

mvh
-ivar


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok

Odsherreds Jernbane 1899 - 18 maj - 1924
Odsherreds Jernbane 1899 - 18 maj - 1924

Her er tekst og billeder fra jubilæumsskriftet "Odsherreds Jernbane 1899 - 18 maj - 1924", der fortæller om banens forhistorie, anlæggelse og første 25 år. Skriftets annoncer er udeladt men findes i PDF-versionen i Jernbanen.dk´s arkiv.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak