Er der nogen faglig begrundelse for, at førerhuset ved damplokomotiver er bagest i den primære køreretning, mens det ved diesel og el som regel er forrest? Det kan vel ikke andet end svække udsigten til signaler m.v.

Det sikrer naturligvis, at lokomotivføreren får mest muligt røg og damp i hovedet

De kører jo ofte baglæns, hvis der ikke er drejeskiver til rådighed, så en teknisk begrundelse kan der vel ikke være.

Eller skyldes det et levn fra da trækkraften var heste og i øvrigt en konservativ branche...

God morgen i forum

Jeg tror, at der er gode tekniske grunde til, at man helst kører med kedlen forrest, men desværre kan jeg ikke finde kilder og litteratur at henvise til. Så lad os bare kalde det følgende: "hypoteser":

I William Erik Dancker-Jensens bog: "Damptog gennem Danmark" fra 1996, står der under omtalen af HFHJ nr. 9 på side 77: "[S]elvom det er et tenderlok så vendte man den som regel i Hillerød. Det er jo sådan, at selvom maskinen kører lige godt forlæns og baglæns, vil man helst have skorstenen foran." Der er ikke nogen forklaring, men Dancker kørte som fyrbøder, og det er lettere at holde øje med røgen, samtidig med at man assisterer lokomotivføreren med udkig, når skorstenen er forrest.

Føreren har også lettere ved at holde øje med diverse instrumenter samtidigt med, at han holder udkig - men man kan selvfølgelig flytte dem.

Lokomotiver med slæbetender må som regel ikke køre så hurtigt baglæns som forlæns. Tenderen kan ikke optage de kræfter, som lokomotivet udsættes for, når det løber ind i en kurve, gennem sporskifter o.s.v., og styre det, sådan som en truck kan.

Hvis lokomotivet kører op ad bakke og må arbejde hårdt og bruge meget vand, ligger der måske en lille sikkerhed i, at vandet i kedlen løber bagud og dækker fyrkassen, så den ikke blottes,

Ellers må nogle "hard core" lokomotivmænd her i forum gerne give deres besyv med. Hvorfor vendte man for eksempel S-maskinerne i Helsingør, så de altid kørte med kedlen forrest?

Bedste hilsner