Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane - FFJ. Historien og det rullende materiel
Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane
Da det var Nordjyllands tur til at blive forsynet med privatbaner i slutningen af 1800-tallet myldrede planerne frem. Med Aalborg som centrum blev der diskuteret baneplaner i alle retninger herunder til Fjerritslev og til Frederikshavn. De to komiteer for de to baner blev enige om at slå sig sammen og dermed var Fjerritslev - Frederikshavn Jernbanen født. Strækningen Fjerritslev-Nørresundby åbnede for trafik den 19/3 1897 og strækningen Nørresundby-Frederikshavn åbnede den 18/9 1899.
Banen åbnede under navnet Fjerritslev - Nørresundby - Frederikshavn Jernbane (FNFJ) men dette blev i 1902 ændret til Fjerritslev Frederikshavn Jernbane (FFJ) da banens tog blev gennemført til Aalborg. Ved åbningen indgik man med det samme i et driftsfællesskab med de to søndenfjordske privatbaner Aars - Nibe - Svendstrup Jernbane (åbnet 1899) og Aalborg - Hadsund Jernbane (åbnet 1900) under navnet Nordjyllands Forenede Privatbaner. Indtil 1902 blev alle FFJ-tog ekspederet i Nørresundby men i 1902 kunne den nye store DSB station i Aalborg endelig åbne og alle fire privatbanestrækninger fik fuld optagelse på stationen samt fælles remiser og værksteder samt godsbanegård i Aalborg.
Den første køreplan indeholdt 3 tog dagligt i hver retning men køreplanen blev løbende udvidet gennem årene bl.a. i 1920erne, hvor de første motorvogne fra Deutsche Werke i Kiel blev sat i drift.
Fra Aalborg benyttede FFJ´s tog statsbanernes jernbanebro over Limfjorden til DSB stationen i Nørresundby. Her drejede Frederikshavn strækningen fra mod nordøst til Vodskov, hvor Vodskov-Østervrå banen havde endestation. Herefter fulgte Langholt, Stae, Vester-Hassing, Gandrup, Øster-Hassing Kær, Ulsted, Gettrup, Rørholt, Dronninglund, Ørsø (hvor sidebanen til Asaa udgik), Skelgården, Agersted, Lunderhede, Præstbro, Idskov, Dybvad, Haven, Hørby (hvor Hjørring-Hørby banen havde endestation), Volstrup, Sæby, Kurhotellet, Sulbæk, Understed, Bangsbo og endelig Frederikshavn.
Fjerritslevbanen fulgte DSB strækningen et stykke og drejede derefter mod nordvest til Vadum. Herefter fulgte Nørlang, Biersted, Knøsgaard, Åbybro, Ryaa (hvor Hjørring-Løkken-Åbybro banen drejede fra), Birkelse, Ulveskoven, Arentsminde, Halvrimmen, Jægerum, Brovst, Skovsgård, Aarupvej, Aarup Hede, Bonderup, Myager, Skræm, Husby, Aagaard og Fjerritslev, hvor FFJ delte station med Thisted - Fjerritslev Jernbane.
Trafikken på banen var jævn gennem alle årene dog med store udsving under de to verdenskrige. I 1960´erne forsvandt både passagerer og gods til fordel for biler, busser og lastbiler og den 1. april 1969 lukkede Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane sammen med de øvrige privatbaner omkring Aalborg.
- FFJ damplokomotiver
- FFJ motorlokomotiver
- FFJ person- og rejsegodsvogne
- FFJ godsvogne
Læs mere om Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane her:
Wikipedia
EVP om FFJ
Danskejernbaner.dk
Nordjyllands jernbaner
Jernbanelinks
Arkivet for jernbaner
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest