Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvad sker der på Svendborgbanen? Abeflytning! (Generelt)

af andersj, Aalborg, 9/10 2015, 09:31 (3125 dage siden) @ Scharfenberg

Ved same lejlighed kan vi vel også få forklaringen på hvorfor PROSE anbefaler at IC4 indsættes i lange løb med få stop......og hvorfor DSB så IKKE følger dette.


Det skyldes, at DSB først har modtaget typegodkendelse til to og tre sammenkoblede togsæt i august 2015. Til at starte med har man kørt fire daglige dobbeltkoblede afgange på Nordvestbanen. Jeg har så observeret dobbeltkoblede X lyn og regionaltog Kbh-Slagelse i september. Så DSB skruer stille og roligt op for den dobbeltkoblede kørsel hen over efteråret og forventer at køre udvalgte dobbeltkoblede IC-tog fra K16. Når der er indhentet tilstrækkelige erfaringer med dobbeltkoblet kørsel, indsættes tre sammenkoblede togsæt i IC-trafikken. Sideløbende arbejder man på at afkorte stationstiden, hvilket også vil kunne øge anvendelsen af IC4.

Det kan alt sammen læses i DSB's månedlige statusrapporter på dsb.dk og i diverse orienteringer til Folketingets Transportudvalg.

Der består dog nogle udfordinger i at indsætte dobbeltkoblede IC4 i IC/ICL togene. For det første skal hver andet IC-tog til Aalborg have en Flensburg del med til/fra Fredericia. For det andet er perronerne i Støvring, Svenstrup og Skalborg kun ca. 90-100 meter lange hvor 2 IC4 vil være ca. 170 meter lange. For det tredje skal ICL-togene have hhv. en del med til Sønderborg og Struer/Thisted hver anden time. Så er der kun IC togene til/fra Esbjerg tilbage som mulig kandidat til IC4.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak