Som andre her i tråden har nævnt ser det ud til at overgang mellem to sammenkoblede togsæt ikke bliver muligt/tilladt med de nye krav.
Og dog, så længe der bruges togsæt bygget før de nye regler (tsi) træder i kraft, så kan man snige sig uden om. Så i princippet kan vi "bare" fortsætte med IC3 og ER4. Men om den så "går" hvis man f.eks. skifter motor og gearkasser på IC3 så det kan køre måske 200 km/t eller mere (eller hvis det skal være elektrisk, opgraderer den elektriske udrustning på ER4 til mere end f.eks. 200 km/t), det ved jeg ikke.

Hvis man skulle have en rimelig fleksibel løsning kunne man f.eks. anvende togsæt af en fast størrelse til hverdag, som kører samlet f.eks. København - Odense med et togsæt pr destination. Men til de store rejsedage kan de enkelte togsæt deles om et antal ekstra vogne kobles på, så til hverdag har man f.eks. sæt med 4 vogne men så til f.eks. hjul kan de så udvides til 6 eller 8 vogne. Den løsning har DB brugt ved de to første generationer af ICE, og det skulle have fungeret fint.
Naturligvis vil en sådan løsning kræve at man har det fornødne antal ekstra vogne, og plads til disse, men det burde kunne klares.

Spørgsmålet er om der er behov for gennemgang mellem togsættene? Hvis man har 5-6 vogne pr. togsæt så er der hverken behov for at personale eller passagere kan skifte mellem togsæt undervejs.

Formålet med at lave overgang/gennemgang med togsættene i IC3 var, mig bekendt, at kunne udvide et togs antal siddepladser på ture med større pladsbehov. For med flere togsæt uden overgang/gennemgang ville det være nødvendigt med mere personale.

Mht. op og nedformeringer af ICE1/2 så bliver der kun pillet en vogn væk hvis den er defekt og man ikke har en reservevogn. Det sker sjældent og kræver en tur på værkstedet. Man op og nedformere ikke fjerntogene med enkelte vogne i daglig drift (kun et helt togsæt) og på store rejsedage (fredag+søndag) kører der ekstra IC-tog med ældre vogne som man har i reserve.

Okay, det var jeg ikke klar over. Men at køre ekstra tog med ældre reserve-vogne giver i mine øjne et problem: Dels at DSB tilsyneladende har en filosofi om på sigt kun at bruge togsæt fremfor lokomotivtrukne tog, så når de får udrangeret dobbeltdækkerne (som er de eneste personvogne udover kongevognen), så har man ikke mulighed for at køre ekstra tog. Eller jo, det får de hvis ellers man har anskaffet tilstrækkeligt mange ekstra (reserve-) togsæt.

At bestille et togsæt med mulighed for at koble flere vogne på ved store rejsedage er ikke realistisk. Det vil være meget billigere at køre med de ekstra vogne hele ugen fremfor at skulle rangere vognene ind og ud af stammerne hver weekend.

Er det rent faktisk nødvendigt med ekstra vogne HVER uge/weekend? I så fald vil det givetvis være billigere, men jeg er ret sikker på at det vist mest er ved højtiderne og om sommeren at det er nødvendigt. Og i så fald vil det ekstra antal vogne betyde at et tog kører med tomme pladser det meste af tiden, med deraf følgende øget energiforbrug (og dermed udgifter).

Jeg mener at visse togsæt er konstrueret således, at hver endevogn er udstyret med egen fremdriftsmuligheder og dermed i vist omfang muligheden for at et halvtog selv kan rangere (ligesom med MA-toget, da den førnævnte mulighed var en del af det oprindelig tyske TEE-togs design). Hvis det er tilfældet er tilfældet, så burde det være muligt at lave et togsæt med f.eks. 4 vogne udformet som 2 halvtog, og mellem de to midterste vogne indrettes så en overgangmulighed med automatisk kobling (f.eks. Scharfenberg kobling som anvendes af både IC3, ER4, IC4 og flere europæiske togsæt); denne overgangmulighed kunne være f.eks. som ved IC3 (men uden førerplads) eller en anden form aflukning af henstillede vogne (og naturligvis med en lufttæt aerodynamisk samling). En sådan løsning burde ikke være nogen større ingeniøropgave, og fordi at et halvtog i forbindelse med klargøringen skulle rangere over efter ekstra vogne (som kunne være enkeltvise eller måske et sæt med f.eks. 2 eller 3 vogne) når togsættet alligevel befinder sig på klargøringsområdet, skulle vel ikke være SÅ pokkers besværligt og dyrt. Det svarer vel mere eller mindre til når alligevel kobler et ekstra IC3 på et andet sæt. Eller tager jeg helt fejl på det punkt?