DSB vil bygge nye værksteder ved Aarhus og i København (Generelt)

af Peter Christensen, onsdag 13. september, 2017, 20:01 (68 dage siden) @ Scharfenberg

Faktisk tror jeg, at en anden operatør ville være taknemmelig for, at værkstederne allerede er der og ikke selv skal bygge egne værksteder og inden da vedligeholde nye tog på gamle værksteder. Sidstnævnte lyder som en ineffektiv og bekostelig affære.

Og hvis DSB bygger nogle værksteder, som ikke passer til de tog, som faktisk anskaffes, hvad så? Det er lige opskriften på at sikre DSB et forsat monopol.
Det er nok klogere at lade en evt. vinder af et udbud stille med både materiel og værksteder - så passer tingene sammen.
Noget andet er vanetænkningen med at placere værkstederne i Århus og København. Det er jeg ikke så sikker på er en god idé mere.
Arealerne er efterhånden midt i byen og MANGE penge værd....det kan krible i fingrene for et salg....
Desuden kunne togene passende vedligeholdes om natten - når de ikke kører (= færre reserver og dermed lavere omkostninger til indkøb).
Et værksted i Kalundborg og et i Nykøbing F ville ikke være så tosset set fra et operationssynspunkt.
Politisk kunne det være en fordel med "udflytning af arbejdspladser til den rådne banan".
Hvor værkstederne i Jylland skal ligge er jeg ikke så sikker på, men 2 mindre i Ålborg og Esbjerg samt et større i Frederica syntes realistisk.
Igen kan "udflytningskortet" spilles.

Man skal altid holde sig alternativerne for øje. Fx Deutsche Bahn. Penge lige ned i den tyske statskasse. Eller tyske statssubsidier til at fordrive konkurrenter. Eller hvad med en stor kapitalfond hvis eneste formål er at skumme fløden? En klog kontorchef sagde engang: Der findes kun én ting værre end et offentligt monopol: Et privat :-D
Mange politikere, der tidligere per automatik henviste til Arriva som en succeshistorie, har her til sommer fået en anden historie at referere til: At også private og halvoffentlige togselskaber kan mangle lokomotivførere og aflyse masser af tog.

Du skal vidst læse EUs 4.jernbanepakker en gang til......udliciteringen kommer; det er blot hvornår.
Ja, risikoen er at en skruppelløs kapitalfond byder ganske som både DB og SJ måske er interesseret.
Men en useriøs operatør kan jo kun vinde hvis udbuddet er skruet dårligt sammen og her må jeg klart erkende at Trafikstyrelsen (eller hvad de nu kalder sig i dag) har en umådelig dårlig historik. Kystbaneudbuddet var jo ikke just en solstråle-historie.
Det er ligeledes rigtigt at tjenestemandsproblematikken kan fylde en del. Om jeg ikke husker helt forkert, så stoppede DSB med at ansætte tjenestemænd i 1995. Gad vide hvor mange af folkene fra 1995, som faktisk stadig er ved DSB? Det er muligvis ikke så mange og kan lidt groft omtales som "den biologiske løsning"; problemet bliver mindre og mindre med tiden. Hold i øvrigt øje med postnord - uanset hvor grimt det er - for det giver et fingerpeg om hvad der kan ske, når der er en overvægt af tjenestemænd.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2017 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen