Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Zoneforenkling DOT (Trafikpolitik)

af Scharfenberg, 23/10 2018, 20:48 (2012 dage siden) @ pjl

Det er så her, min kæde hopper af. De seneste 20 års kollektive trafik i Kbh. har jo netop budt på højfrekvent metro og A-busser. Metro- og shuttletog til lufthavnen. Shuttletog mellem Kbh. og Sydsverige. Er det en nedgang i kvaliteten?


Der er et større udbud af trafik, men ikke en bedre kvalitet.

DSB's S-Tog og mange af stationerne ligner noget der er løgn, hærget, beskidte og næsten faldefærdigt.

DSB har de senere år renoveret et antal S-togstationer hvert år. Dem der trænger mest, renoveres først. Dette fortsætter de næste mange år. Se eksempelvis Ryparken og Sydhavn. Der er flere eksempler.

Synes du så også, at Flintholm, Nørreport, København H, Hellerup, Danshøj, Valby, Vigerslev Allé, Ålholm og Bispebjerg osv. ser faldefærdige ud?

DSB's regionaltog er en historie for sig, gammelt materiel, der (nok engang) er både hærget og ustabilt.

Så er det vist heller ikke værre. Materielsituationen er presset, men 'hærget' vil jeg da ikke ligefrem kalde fx dobbeltdækkerne, IC4 etc.

Mange af busserne har set bedre dage, der er nogle linier som har fået nye busser inden for de senere år, hvilket har givet et løft, men mange at de busser jeg møder når jeg får forvildet mig ind i én ser ikke specielt vedligeholdte ud.

Har du noget empiri på dette? Movia udbyder jævnligt deres buslinjer, og der findes busser med mere end ti år på bagen, men det hører til sjældenhederne, og som regel betjener de ofte yderruter. Det er vist sjældent, at Movias busser er mere end 8 år. Linje 5C kører med helt nye busser, og det er der mange andre linjer, der også gør.

Metro'en er (selvfølgelig) bygget med for lille kapacitet, så ikke ligefrem en kvalitetsoplevelse når der er mange rejsende.

Mener du mellem Forum og Kgs. Nytorv? På resten af nettet er der da rimelig med plads i togene. Men når man flytter 60 mio. passagerer om året, er det selvfølgelig ikke tomme tog, der kører rundt.

Voldsom stigning i prisen? Du får altså stadigvæk 60 % rabat på pendlerkort. Og 20 % off peak rabat på rejsekort - udover den gamle klippekortrabat. Er det en forringelse? Bedre forhold for cyklister. Er det en forringelse?


Et pendlerkort med 60% rabat er stadig dyrere når prisen er det dobbelte.

Men det er stadigvæk meget, meget billigere end at have bil. Med bil følger der også ubegribeligt mange frihedsgrader med som fx at holde i kø, finde parkeringsplads osv.


Rejsekortet er så tåbeligt implementeret at systemet i sig selv betyder at passagerer flytter fra kollektiv trafik til privatbilisme... Spørgsmålet er blot om ejerne når at indse dette inden det er for sent... og der i øvrigt ikke en garanti for at jeg får den gamle klippekortrabat - det kommer an på hvornår/hvor ofte jeg rejser.

Nej, i peak rejser du på den gamle klippekortrabat. Off peak får du 20 % ekstra rabat udover den gamle klippekortrabat.

Er fremkommeligheden for biler i Kbh. øget de seneste 20 år?


Ja, det er den - selvom der er perioder hvor trafikken klumper sig sammen har udviddelsen af M3, M4, Roskilde og Køge Bugt gjort at de fleste, som vælger at køre i myldretiden ikke spenderer så lang tid i trafikken. Men man må da give Københavns Kommune at de ihærdigt forsøger at ødelægge det for bilisterne, en skam at det rammer mange af busserne også.

På M3 er der 'motorvejs slow motion' kl. 6.15-9.15 og 14.45-18.15.


Den største success i København er faktisk indsatsen for cyklister, det er noget som flytter folk fra både biler og kollektiv trafik.

Enig.

--
Med venlig hilsen
Scharfenberg

Kobler din kollektive trafik sammen efter bedste evne


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederSvenska-lok
DSB MY1105

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak