Hej Peter m. fl.

Jeg forstår da så udmærket godt DSB handlemåde. Man har en traktor (Ardelt nr. 101 – 106), der efter forholdene virker tilfredsstillende. Så hvorfor i al verden skulle man så købe en kopitraktor med en motor, der ikke engang er konstrueret og et engelsk gear, der er belagt med problemer jf. samtidige kilder?

Den gode maskinchef siger det så pænt ved forhandlingerne i 1952 at "DSB ønsker at standardisere denne traktor".
I det udsagn kan man lægge en del, men engelsk gear var næppe en option.
At der bruges en forkortet MO-maskine - det betød nok ikke så meget. Men OK, masser af dele i 4185 og 6185 er ens, så udvidelsen af lagerbeholdningen kunne holdes på et lille niveau.
Der kan også argumenteres med at da DSB havde så mange 6185 maskiner, så kunne den anses som en art standart.

Yderligere er det jo nok ikke nogen hemmelighed, at DSB maskinafdeling m. fl., ikke anså Frichs som guds gave for lokomotivproduktion, men en absolut pålagt lise af politiske årsager, der fordyrede indkøb, hindrede en udvikling og leverede materiel, der flere gange var så kritisabelt, at det alle andre steder ville have medført store retssager med erstatningsansvar (f.eks. leverancerne af litra E II under og efter krigen).

Her vil jeg sige både og. Alting har fordele og ulemper. Indtil ca. 1947 syntes fornuftsægteskabet med Frichs rimeligt om end problematisk, men herefter var det helt tosset. Det kan sagtens være en fordel at have en maskinfabrik, som stort set efterkommer ønskerne uden de store skrig og skrål. For at holde fabrikken på oppe på dupperne, så kan man med mellemrum købe materiel fra anden side (B&W MO'er f.eks).
Levering af materiel under krigen og lige efter krigen er et meget specielt kapitel.
Der er uhyggeligt mange ubekendte i ligningen så som:
- materialekvalitet.
- materialespecifikation.
Endvidere skal lægges alle mangelforholdene, som ikke er nem at bedømme med nutiden øjne. Med alt det jeg har læst, så var tyske værker jævnt ligeglade med Danmark og samtidig omgivet af en fuldstændigt vild administration i Tyskland (krigsmateriel havde vidst forrang kan man fornemme).
Floors rejse til Tyskland i 1944 er gengivet flere steder og giver et ret godt indblik i bryderierne.
Men hvad var alternativet til Frichs under krigen? Køb af lokomotiver i Tyskland med risiko for anklager om tyskvenlighed? Skulle det endelig lykkes at placere en ordre, ville fabrikken være interesseret i at levere lokomotiver til "ferieregion nord"?. Bygge lokomotiver efter tyske tegninger i Danmark blev aflivet af maskinchefen ret så hurtigt efter besættelsen 9/4.
Kort sagt, så er forholdene under krigen mere komplicerede end som så - nærmest en art grå tåge med en del ufine kompromisser og handlinger.
Dog bemærker jeg at EII altid havde forrang hos Frichs i det omfang materialerne var tilstede - kunne tyskerne ikke levere til 44'erne, jamen så røg de om i køen. En ikke helt uvæsentlig detalje syntes jeg.
Omkring erstatsningssager - din beskrivelse lyder dramatisk, men det er ikke den virkelighed jeg kender. Ofte modtog generaldirektoratet nogle ark papir fra hvert distrikt med deres udgifter i forbindelse med udbedring af fejl og mangler på det leverede materiel. Herudover kunne så lægges et evt. krav hvis leverancen var forsinket. Dog kun hvis overenskomsten på det leverede materiel indeholdt sådan en bestemmelse - det variere lidt hvilket materiel, som var omfattet heraf.
Tit og ofte betalte Frichs garantidelen uden det vilde brok, men store forsinkelser endte ofte hos ministeren. Det var ikke altid til DSBs fordel.
Så hellere presse prisen ned på næste leverance eller hvad man nu kan finde på som kompensation.

Ønsket om højere effekt er ikke en and, men fremgår ganske tydeligt i indberetninger fra diverse stationschefer omkring 1960´erne, bl.a. Århus, Næstved og Hillerød vedrørende problemer med anvendelsen af Ardelt traktorer til strækningskørsel, samt rangering med større stammer og kørsel på banestrækninger med stigninger eller havnebaner.

Hmmm, havde - berettiget eller uberettiget - fået det indtryk at der havde været seriøse overvejselse om at forsyne en allerede leveret Ardelt traktor med en større motor. Desuden tvivler jeg på at DSB har haft interesse i en stor traktor med mekanisk gear(hvilket de nedenstånde dokumenter også viser). På den tid var hydraulik kraftoverføring klart at foretrække når effekten kom over 250-360 hk.

Jeg ved ikke om du i forbindelse med MM 1925-2007 (pragtfuldt opslagsværk forresten ) kender til dette kildemateriale vedr. traktorerne, men for en ordens skyld skal nævnes:
DSB Maskinafdeling journalsag X 52.1-X52.2I., 26-V2, X 57.1 II – XII 46.1.1., X 52.3-X57.1.I, VIII 63.5-X 50, 2. Dc. Maskintjenesten Pakke 2007-22, 2007-23, 2007-25 og 1. Dc. Maskintjenesten pakke 72.

Takker for de pæne ord om "Danske Statsbaners Motormateriel 1925-2007".
Siden 1994 har jeg gennemset omkring 1261 kasser på Rigsarkivet. Da studier, arbejde og andet uvæsen tiltider kommer på tværs, så har jeg indtil videre kun seriøst læst på trækkraft. Af trækkraft, som er anskaffet i periode 1924-1985 har jeg IKKE rodet med følgende litra:
S
H (begge serier)
Visse serier af F
MA 465-470
MR-MRD
ML-FL
MF (delvis - her er DSB godt nok øm!)
Visse S-togs serier.
Muligvis er der smuttet en rangertraktor hist og her.
Jeg har vidst rimeligt styr på resten, men det lader jeg andre om at bedømme.