Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ardelt 115 + lidt T 1 - 3. (Generelt)

af Peter Christensen @, 13/12 2011, 06:23 (4521 dage siden) @ Steff

Som også nævnt i artiklerne om traktorerne i Årsskrift for Danmarks jernbanemuseum ”Tog i tiden” årgangene 2009, 2010 og 2011, var årsagen til anskaffelsen af Ardelt traktorerne bl.a., at den tyske industri kunne levere her og nu, det var kvalitets produkter og man havde ingeniørmæssigt kendskab til produktet. Yderligere havde man ikke teknisk tiltro den andre leverandørers produkter som f. eks. ”Self Changing Gear Co.” fra England, som Frichs ville benytte.

Her og nulevering betød reelt at en lovet leveringstid på 8 måneder blev til 13.
I forbindelse med forhandlingerne om serieleverancen kommer Frichs med et tilbud på Shelf Changing Gears, men det fangede aldrig DSBs interesse.

M.h.t. T115 er nu blevet afklaret her på Forum, at den nu har en 4 cyl. Frichs type 4185 motor. Den havde jo oprindelig en MAN type W5V 17,5/22A motor. Man er der her i Forum afklaret om den forsøgsvis på et TIDLIGERE tidspunkt, har haft en Frichs type 6185 CD motor?
Jeg er p.t. ved at støve temmelig mange MA dokumenter igennem og kan se at T115 har haft – foruden gear havarier – og et totalt motor havari. Men det passer tidsmæssigt ikke rigtigt. Men ønsket om en kraftigere motor bl.a. i.f.m. strækningskørsel må jo stadig have eksisteret. Og på et vist tidspunkt har der jo været en del Mo motorer overkomplette i og med udrangeringerne af litra Mo.
Er det dér Jens (og jeg selv og sikkert andre) har fået den information om Mo motoren i T 115? Eller er misforståelsen opstået ved, at der nogle steder har stået motorskift til Frichs….. motor?

I forbindelse med køb af Ardelt traktorer hos Frichs, købte DSB også 2 stk 4185 som reserve. Det er muligt at 115 således har fået en motor fra "lager".
Et større motorhavari i 50'erne eller 60'erne kunne klares (afhængig af havariets natur) med reservedele fra MAN, men hvorlænge har MAN holdt liv i produktionen af store reservedele som krumtapper og bundrammer? Ergo, er havariet sket "engang i 70'erne eller senere", så kan det havde været svært at skaffe stumper.
Derfor begynder overvejelserne om komplet ny motor.
Ønsket om højere effekt i Ardelt anser jeg som en and, men ser gerne relevante dokumenter fremlagt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Højbygaard Sukkerfabrik
Højbygaard Sukkerfabrik

Sukkerfabrikken Lolland blev opført i Holeby i 1872. På grund af uheld og en ringe økonomi, gik fabrikken konkurs i 1877 og genopstod med nye ejere som Højbygaard Sukkerfabrik. Her er historien og billederne fra fabrikken med de mange smalsporslokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak