Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

EN 472 (Generelt)

af KimC, 8/7 2012, 15:39 (4311 dage siden) @ Woodi

Trafikforliget af 12 Juni, gav mulighed for at DSB kunne beholde de sidst af de Railpool leasede 34 DD-vogne og 11 styrevogne + tilkøb af 10 yderligere helt nye vogne og deraf skulle der være incl. 2 styrevogne.

Hvis man går ud og køber nye vogne, frem for at lease dem, er det også et tegn på at man ved at de vil skulle bruges mange år fremover.
Hvis man tror at ME kan blive ved, kan det ødelægge virkningen af nyanskaffelsen. Selv hvis man levetidsforlænger ME med en løsning der nærmest må blive et custom design, vil ME stadig indeholde gamle dele. Desuden skal man afstå en række ME under selve ombygningen. Vi ved jo godt at det gjorde ondt i materielbeholdnngen da der blev isoleret nogle ME mens Storstrømsbroen var lukket. Igen bliver det pasagererne der må undvære tog, eller stå pakket i overfyldte tog. Og der er ingen garanti for at der ikke følger en problemer i kølvandet på en ombygning. Remtoriseringen af IC3 gik jo heller ikke problemfrit, og det der skal laves på ME er en noget større sag.

DD vognene kan kun bruges med lokomotiv, skal det være elektrisk? EA kan heller ikke blive ved, og man har desuden ikke ret mange tilbage. Deres stand er ikke for god, og havde man kunnet udrangere/sælge dem var det givetvist sket.
Men hvad skal så trække de DD vogne? Der vil i lang tid fremover være ikke elektrificerede hovedstrækninger i DK, så man kan såmænd roligt købe nogen ordentlige diesellokomotiver til opgaven, og få løst de stabilitets og miljøproblemer der er med ME. Sådan som man kæmper for at holde ME kørende, må vedligeholdsudgifterne til ME være blevet pænt store, og jo, de kan da klare den daglige drift endnu, men stabile er de ikke længere.
Anskaffer man nye diesellokomotiver skal man ikke bruge lige så mange som man har ME. De nye lokomotiver kunne klare grundlasten, og man kunne supplere med ME i mylretid. Det ville lette presset på vedligehold, og højne regulariteten, foruden de miljømæssige gevinster. Og man ville ikke skulle afstå ME til en ombygning.
Skulle det være, kan man sikkert sælge de nye diesellokomotiver hvis de en dag bliver til overs. MZ'erne holder jo heller ikke evigt ;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak