Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Angående Argentina II, Buenos Aires (Generelt)

af Hans T. Møller, Risskov, 9/9 2015, 18:18 (3152 dage siden) @ Hans T. Møller

Jeg håber ikke, at de, som har fulgt tråden hertil, føler sig alt for desorienterede?

Argentina har haft Sydamerikas mest moderne og veludbyggede jernbanenet, og dets historie er indviklet. Jeg har taget udgangspunkt i nationaliseringen i 1948, men meget er sket siden da.

Operatører har skiftet navn og ejerskab, som vi andre skifter skjorte. På nogle strækninger har trafikken været indstillet, derefter genoptaget, for så blot at blive nedlagt igen. Staten har til tider grebet ind til fordel for jernbanerne, og i dag giver den tilskud for at holde billetprisen på fjerntog så lav, at alt er udsolgt flere uger, før toget kører. Men sommetider har den argentinske regering skåret ind til benet, og det statslige ”paraplyselskab” for landets jernbaner - Ferrocarriles Argentinos - blev nedlagt tilbage i 1993, men er øjensynligt genopstået her i 2015!

Vi slutter Buenos Aires af for nu. Jeg har ingen billeder fra San Martin-banen, og jeg har ikke besøgt Estación Federico Lacroze - endestationen for det normalsporede Ferrocarril Nacional General Urquiza-net.

Jeg har kørt med ”Subte” - metroen i Buenos Aires - og med nærtrafiktog fra Retiro til Tigre, men fik ikke taget fotos.

Sporvognen i havnekvarteret, som jeg omtalte i en tidligere tråd er blevet nedlagt igen.

Efter den hektiske storby trænger vi vist til at slappe af i landlige omgivelser. Vi tager vi så langt sydpå, som vi næsten kan komme, og besøger den jernbane, som bengt har bragt et par billeder fra.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak