Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ingeniøren, artikel om "Danmarks spritnye jernbane" (Generelt)

af Mo 568, 20/9 2018, 16:06 (2045 dage siden) @ Svend
redigeret af Mo 568, 20/9 2018, 16:45

Transportministeriet oplyste i Anlægsoversigt for 1. halvår 2018 i slutningen af juni måned, at der ville køre 5 tog i timen på Ringstedbanen fra maj 2019, ganske vist ved hjælp af konventionel sikringsteknik fordi det nye signalsystem først forventes ibrugtaget i 2024.
DR kunne den 17. september berette at antallet nu var reduceret til 2 tog frem til 2020. Årsagen er at ombygningen af Ringsted station bliver væsentlig dyre end Banedanmark tidligere har oplyst. Politikerne har denne gang sagt stop for yderligere bevillinger. Det har tvunget Banedanmark til at bygge en billigere løsning som vil forsinke ombygningen. Det er derfor på sin plads at pressen herunder fagbladet ingeniøren interesserer sig lidt for denne sag

Debatten her på bloggen har efter min opfattelse nået til en sådan grad af perfide kommentarer i 3.person og ubegrundede postulater, at jeg nu finder at det er nødvendigt at bloggens læsere delagtiggøres i en lidt mere nuanceret udgave af sagen. Først lidt fakta:

Af Banedanmark anlægsoversigt for 1. halvår 2018 fremgår om ombygningen af Ringsted station:
>>Ved Ringsted station er det tidligere besluttet at gennemføre udfletningen som den såkaldte 0+løsning. Det har imidlertid vist sig, at udgifterne til en udfletning ved Ringsted station er væsentligt højere end forventet. Forligskredsen bag projektet har derfor i foråret 2018 truffet beslutning om, at udfletningen igen skal gennemføres som oprindeligt forudsat i projektets anlægslov, dvs. med en reduceret hastighed gennem stationen på 120 km/t. Dette mindsker merudgifterne i projektet. Ændringen har ikke betydning for projektets åbning i maj 2019. Det vil være muligt på et senere tidspunkt at bygge oven på 0-løsningen, hvis man på et tidspunkt ønsker eksempelvis 0+løsningen.>>

En niveaufri løsning øst for byen blev foreslået under høringen af den udfletning i vest som Banedanmark have foreslået. 0+ løsningen var Banedanamrkś opfindelse, og den kanin som Banedanmark træk op af hatten (på et Borgermøde i december 2015) antageligt for at imødegå en politisk beslutning om at det var den niveaufri udfletning i øst som skulle bygges. Det havde været et alt for stort et nederlag for Banedanmark, hvis den foreslåede niveaufri løsning øst for byen var blevet en realitet - så hellere en dårligere trafikal løsning som indebar en total ombygning af Ringsted station. Banedanmark tager nemlig aldrig fejl.

Banedanmark oplyste dengang at 0 løsningen (120 km/t gennem Ringsted) kunne bygges for 430 mio. kr og 0+løsningen (180 km/t gennem Ringsted) for en merbevilling på 75 mio. kr. I alt 505 mio.kr. Det er denne løsning som nu viser sig at være meget dyrere - lige nu er beløbet omkring 900 mio.kr. Dette beløb svarer næsten til prisen for en niveaufri udfletning vest eller øst for Ringsted. For at kunne klare trængslerne omkring Ringsted bliver en niveaufri udfletning før eller siden nødvendigt, senest i forbindelse med ibrugtagningen af Femernbælt forbindelsen.

Årsagen til at der blev indledt en undersøgelse af muligheden for en østlig udfletning var et høringssvar udarbejdet af Ole Lund Jensen og undertegnede. Vores høringssvar til den østlige udfletning kan læses i sin fulde længde på dette link: Høringssvar Idefasehøring Ringsted ØST

Så kan bloggenś læses selv bedømme om der er tale om manipulation af det politiske system eller om høringssvaret er et veldokumenteret og velbegrundet indspark i en den demokratiske høringsproces (under VVM-undersøgelsen) som ifølge lovgivningen skal gennemføre forud for store offentlige anlægsprojekter.

Når politikerne var begejstrede for Banedanmarkś 0+ løsning, var det fordi den dels var billigere end en udfletnig øst eller vest for Ringsted, og formentlig fordi man med beslutningen om 0+ løsningen fik saboteret planerne om Timemodellen ved Ringsted. En ideologi især venstreś politikere i den siddende regering siden har forsvaret. Enkelte lokalpolitikere var tilsyneladende også af den vildfarelse at 0+ løsningen ville give større sikkerhed for at superlyntoget fik stop i Ringsted.

Gruppen bag forslaget om den niveaufri udfletnig øst for byen gjorde modstand mod 0+ løsningen til det sidste. Ved personligt foretræde for transportminister Hans Chr. Schmidt, blev det dokumenteret at byggeriet af 0+ løsningen nu, og en udskydelse af en niveaufri udfletning til et senere tidspunkt ville koste skatteyderne 1 mia. kr. ekstra. Det blev også påpeget at de ikke forbrugte midler fra byggeriet af Ringstedbanen nemt kunne financierer merprisen for en niveaufri udfletning. Her var transportministerens svar at "disse penge er disponeret til andet formål".

Det er tankevækkende at forarbejdet til loven om Ringstedbanen indeholder niveaufri udfletninger øst for Ringsted. Før anlægslovens vedtagelse blev de sparet væk af daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen. Intet var vel derfor mere nærliggende end at Banedanmark, ikke havde modarbejdet forslaget, men været lydhør, og støttet forslaget om den niveaufri udfletning øst for Ringsted, som jo oprindeligt blev foreslået af Banedanmark selv. Den østlige udfletning forudsatte, i modsætning til Banedamarkś løsning i vest, en minimal ombygning på Ringsted station og ville med en anlægsfase på 19 måneder have stået færdig til drift i maj 2019.
Var det sket kunne alle glædes over at jernbanen og dens kunder havde fået den bedste trafikale og langtidsholdbare løsning.
Morale: Banedanmark gravede en grav til forslaget om den østlig udfeltning, men er nu selv faldet i den, som det så ofte sker.

Fortsat god dag fra Thomas Albøg Olsen Alias Mo 568


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak