Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Als-Fyn (Generelt)

af Rask Ingemann Lambertsen, 23/3 2019, 14:29 (1862 dage siden) @ Frank Poulsen

https://ing.dk/artikel/vejdirektoratet-bro-mellem-als-fyn-god-forretning-samfundet-224896

Der er jo ingen tvivl om denne planlægges uden jernbane... Men hvad siger folket herinde så til det? Selv tror jeg faktisk ikke det kan betale sig at påbygge 2 jernbanespor den vej. Men til gengæld, hvis broen kommer, så mener jeg det er enden for intercitytog Sønderborg - København, så må Sønderborg banen fremover overgå til ren regionaltog, eller er jeg galt på den?

Man kunne da helt klart forbedre de trafikale muligheder mellem det meste af Sjælland og Fyn i den ene ende og Als, Sydjylland og Nordtyskland i den anden ende. F.eks.:

1) Ny bane Nyborg - Ringe (25 km). Der er en halvering afstanden i forhold til at køre ad den nuværende bane via Odense (51 km).
2) Ny bane Ringe - Faaborg Nord (24 km) og Faaborg Nord - Horne Land (11 km), jernbanebro Horne Land - Fynshav (11 km) og ny bane Fynshav - Sønderborg (Surlykke) (17 km). De 24 km Ringe - Faaborg Nord forudsætter en linjeføring syd om Arreskov Sø (lige nord om Korinth).
3) Eksisterende bane Sønderborg (Surlykke) - Rinkenæs (18 km). En ny linjeføring Sønderborg - Gråsten kunne skære ca. 2,5 km væk.
4) Ny bane Rinkenæs - Padborg (18 km).

Nuværende rute Nyborg - Padborg: 192 km. (Padborg km 109,7 til Taulov (øst) km 6,1 og Taulov (øst) km 220,1 til Nyborg km 131,6)
Ovenstående rute Nyborg - Padborg: 124 km.
Besparelse: 68 km.

København - Sønderborg Nord ville ende på ca. 217 km. Om det ville være nok til at lukke indenrigsflyvningen mellem Københavns Lufthavn, Kastrup og Sønderborg (flyvetid 35 minutter, 5 afgange dagligt) ved jeg ikke, men det ville være et stort skridt på vejen.

--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

I øvrigt mener jeg, at Kai Tak lufthavn bør genopføres.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Als-Fyn - Frank Poulsen, 23/3 2019, 09:07 [*]
    • Als-Fyn - ThomasTT, 23/3 2019, 10:49
    • Als-Fyn - Rask Ingemann Lambertsen, 23/3 2019, 14:29

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak