Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Afgangsprocedure. (Generelt)

af metrohenrik ⌂, Ringsted, 7/6 2019, 11:16 (1785 dage siden) @ Svend

Det morsomme er, at ønsker man at "hjulene begynder at rulle" i sekundtal 00 (eller et andet valgt sekundtal), skal man tælle baglæns når man beregner den totale opholdstid. Den egentlige opholdstid (passagerer ud og ind) skal således tillægges det antal sekunder, der skal anvendes til afgangsproceduren. Det medfører, at opholdstiderne bliver noget længere end de var før i tiden. Et stationsophold på 30 sekunder rækker således ikke særlig langt, hvis der skal bruges 26 sekunder + noget mere (for en sikkerheds skyld), for at sikre, at toget "afgår til tiden".

At sikre at togene afgår "til tiden" fra København H og de øvrige store stationer, giver mening. Det har man altid arbejdet med, men det skal også give mening hos de almindelige brugere. Det er klart at man ikke kan påregne at stige på toget et sekund før den køreplansmæssige afgangstid, men at dørene ofte lukkes et par minutter før (og at toget til tider endda også afgår før) afgangstid, er noget der medfører hovedrysten og vrede blandt passagererne (der ikke nåede at komme med).


DSB's afgangsprocedure, overført til min lokale Rema 1000.
Butikkens lukketid er kl. 22.00
Da der er udført konsuletmålinger på at det tager en kunde ca 6 minutter at gøre sine indkøb, og det tager personalet ca. 35 minutter at kører de udendørs varer ind i butikken, samt 4 minutter at lukke og opgøre kassen. Derudover ca 20 minutter at lukke kølediskene af, samt feje og slukke lyset, Sammenlagt tager det altså 65 minutter at klargøre butikken til luknig.
Det betyder at kunder der ankommer til Rema 1000 kl. 20.56, ikke kan komme ind i butikken, da den er under "teknisk klargøring", således at butikken kan lukke kl. 22.00, som oplyst i de store reklamer på muren.

Nej vel....

Når jeg kommer til Rema, kl. 21.58, og løber ind for at hente den liter mælk der mangler til morgenmaden, står der ikke en medarbejder og stopper mig. Den ene gang jeg har prøvet, sagde de blot, "du kan nå det..", jeg var ude kl. 22.00, og efter mig lukkede de døren af.

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak