Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Afgangsprocedure. (Generelt)

af Svend, 1/6 2019, 10:31 (1791 dage siden) @ Skjold

Jo, men køreplanen er også grundlag for måling af rettidighed og eventuel kompensation til de rejsende. Det betyder, at operatøren stiller skarpt på afgangstid.

Det giver så nogle utilsigtede oplevelser for en del rejsende.

Så længe begrebet afgangstid ikke er forklaret, vil der være mange forskellige opfattelser af afgangstid.

For at styre forventningerne, bør det klart og tydeligt fremgå, hvad afgangstid indebærer.

Venlig hilsen Skjold Christensen

.
Køreplanen (tjenestekøreplanen) har hele tiden været bygget sådan op, at den "tekniske reaktionstid" som omfatter hele afgangsproceduren på et antal sekunder alt efter materieltype, har været "indbygget" i køretiden frem til næste station. Hvis afgangsproceduren blev startet i sekundtal 00 (eller 30), ville der være rigelig med køretid, selv om man udnyttede køretidsreserven, til at kunne ankomme til (eller passere) næste station til tiden.

Det morsomme er, at ønsker man at "hjulene begynder at rulle" i sekundtal 00 (eller et andet valgt sekundtal), skal man tælle baglæns når man beregner den totale opholdstid. Den egentlige opholdstid (passagerer ud og ind) skal således tillægges det antal sekunder, der skal anvendes til afgangsproceduren. Det medfører, at opholdstiderne bliver noget længere end de var før i tiden. Et stationsophold på 30 sekunder rækker således ikke særlig langt, hvis der skal bruges 26 sekunder + noget mere (for en sikkerheds skyld), for at sikre, at toget "afgår til tiden".

At sikre at togene afgår "til tiden" fra København H og de øvrige store stationer, giver mening. Det har man altid arbejdet med, men det skal også give mening hos de almindelige brugere. Det er klart at man ikke kan påregne at stige på toget et sekund før den køreplansmæssige afgangstid, men at dørene ofte lukkes et par minutter før (og at toget til tider endda også afgår før) afgangstid, er noget der medfører hovedrysten og vrede blandt passagererne (der ikke nåede at komme med).

--
Svend


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak