Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Glimt fra Odense Letbane uge 34/2019 (8 fotos) (Generelt)

af Niels Munch, 21/8 2019, 13:41 (1710 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 21/8 2019, 14:02

God eftermiddag i Forum,

Nedenfor nogle glimt fra Letbaneanlægget i Odense. Banen påregnes idriftsat i 3. kvt. 2021, og tidspunktet er estimeret under hensyntagen til det forsinkede "Thomas B. Thrige byggeri" i det centrale Odense.

Stadler Variobahn togene er under produktion, vognkasser i Sroda Polen, bogier i Valencia Spanien; samling sker i Berlin Pankow, og testkørsel i Berlin Velten. Første tog ventes til Odense CMC ultimo 2019. Vognene er lidt kortere end Aarhus' Variobahn, men perronerne er forberedt for en evt. forlængelse af togene, som det er sket i Bergen.

[image]

[image]Stationen på Ørbækvej ved Rosengårdcentret med prøveopstillet læskærm (hvis stationsnavn var overdækket).

[image]Markant er den nye fodgængerbro over sporet i Hjallese med sine trapper og elevatortårne, her set fra Vinkelvej.

[image]Anlægget set fra den gamle perron; ovre t.h. for trappen er letbanens endestation under anlæggelse.

[image]Letbanens infotavle ved Hjallese Station på Vinkelvej.

[image]Tog mod Ringe (MQ '29) i Hjallese.

[image]Sporlægning langs Hestehaven et sted mellem Hjallese og CMC.

[image]Byggepladsen ved letbanens CMC set fra Søndre Hospitalsvej. Alle fotos 21.08.2019 (nm).

Det påregnes, at testkørsel kan iværksættes primo 2020 på delstrækningen fra Hjallese/CMC til Ørbækvej ved Rosengårdcentret.

I øvrigt er der masser af info at hente på https://www.odenseletbane.dk/ .


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak