Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"Ny perron åbner på Hjallese Station" (Generelt)

af FS1954, 3/10 2020, 15:12 (1302 dage siden) @ larsht

Mon ikke der ligger sikkerhedsmæssige overvejelser bag - for det er ulige nemmere for lokomotivføreren blot at skulle overvåge den ene side af toget ved afgang end at skulle overvåge begge sider. Desuden risikerer man, at passagerer til/fra Letbanen bruger et holdende tog som gennemgang for at komme hurtigere over sporet.

Godt nok er Hjallese trinbræt i dag utroligt lidt benyttet - jeg bor i nærheden af det, og jeg ser meget få stige af eller på her - men med Letbanens komme vil der også komme flere passagerer, hvoraf de allerfleste formodentlig kommer fra/skal videre med Svendborg-banen.

[image]

Nok om det. Billedet ovenfor viser tilstanden for Letbane-sporene ved Hjallese søndag den 27. september. Skinnerne var lagt ud, men endnu manglede 'fin-tilpasningen'. Den har så fundet sted i løbet af ugen. Fredag den 2. oktober var således omkring ti mand i gang med svejse- og andre arbejder.
I øvrigt ligger skinnerne til det tidligere sidespor for vogne til det lille flaskegas-anlæg formodentlig stadig i krattet lige foran taget til højre. Anlægget tilhørte vist oprindeligt Dalsøgas, siden Kosangas og til sidst BP Gas. Er der nogle, der har billeder af vogne på dette spor?

[image]

Her ses så den ene af de endnu svævende transversaler umiddelbart før den nye endestation.

[image]

Man stadig opleve så eksotiske tog som IC4 på denne strækning. Der er - så vidt jeg kan se - sjældent mere end et par håndfulde passagerer i disse tog, men det er snart historie - så bliver dette også "Arriva-land".

Med venlig hilsen,

FS1954


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak