Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Stationer - byers omdrejningspunkt eller? (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 22/9 2019, 12:41 (1678 dage siden) @ Michael Deichmann

Som det er i dag, har ingen interesse i at smide penge i stationsbygningerne. Derfor sker der ikke noget.

Næh, de er jo overflødige.

Ja - ud fra et operatørmæssigt synspunkt så kan ret meget undværes - også en stationsbygning.

Problemet er, at kundernes og operatørernes behov ikke er ens defineret. Som det er nu, så er det operatøren der bestemmer udbuddet af faciliteter - men kunderne der bestemmer om pågældende operatørs service er i overensstemmelse med dennes behov - hvis det er, så vil kunderne benyttet sig af operatøren, hvis ikke findes der andre alternativer, hvilket netop er en del af årsagen til at den kollektive trafik fravælges i stadig større stil.

Det er jo sådan markedsøkonomi fungerer - udbud og efterspørgsel - men er markedsøkonomi den rigtige måde at lede kollektiv trafik på ???

På et tidspunkt må denne teknokratiske holdning fra operatørens side, stå sin endelig prøve - men dertil er vi ikke nået endnu. Der skal nok først forsvinde yderligere et 2-cifferet procent antal kunder før der sker noget - men jo færre kunder, jo også mindre behov for at ændre noget ...

For at vende tilbage til toiletterne, så var der før i tiden toiletter på de fleste større stationer. I IC-togene to toiletter til 60 pladser (30 pr. toilet) i en standard B-vogn. Da IC3 blev indført, var der 3 toiletter til ca. 150 sæder (50 pr. toilet).

I dag er det ene toilet fjerne, så der er ca. 75 passager om en toilet - til sammenligning er der på IR4, over 100 passagerer om en toilet - begge togsæt kører IC-løb.

Dengang der var toilet på stationerne, måtte DSB ikke sende tog afsted med defekte toiletter, nu må der sendes togsæt afsted med kun ét virksomt toilet - dvs. op til over 200 passagerer om et toilet, der pga. belastning nok også formår at bryde ned inden endestationen.

Samtidig med at DSB lukkede de sidste toiletter på mindre stationer, så blev toiletterne fra DSB side fremhævet i togene - men den kære underdirektør glemte blot at fortælle om hvor meget der også er skåret med på toiletterne i togene - men der er sikkert rigeligt med toiletter i Telegade....


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak