Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Talgo skal levere nye togvogne til DSB - nu med underskrift (Generelt)

af Peter Christensen, 22/2 2020, 07:43 (1525 dage siden) @ kme

Jeg bliver SÅ træt når jeg læser sådan noget. Hvordan kan det tage ca. 3½ år at bygge nogle få togvogne?

Tja, ting tager tid....
Når jeg kikker på hvad det tager, at få leveret en flok skibe fra Kina (som jeg har været rodet "en del" ind i), så blev kontrakten underskrevet i september 2015.
Det første skib skulle leveres omkring august 2017, meeeen sådan gik det ikke helt, da første skib blev leveret i januar 2018.
Det skæppede godt i bødekassen.....dagbøden var større end hvad vi kunne tjene på at drive skibet, så der var intet kommercielt pres på projektgruppen for at acceptere "noget bras". Da vi ikke troede på, at værftet kunne hente dén forsinkelse, så kom der en ny leveringsplan med en mere realistisk leveringstakt (og en passende kompensation til os den anden vej).
Om aftalen var god? Tja, leveringsplanen holdt faktisk hele vejen indtil leveringen af sidste skib i sidste måned.
Nu kan vi gentage "succesen" med en anden serie skibe fra et andet værft. Vi skulle have fået den første allerede, men den har endnu ikke sejlet prøvetur. Med virus etc. i Kina, så sker der mindre end der ellers ville.....så den kommer nok med en hamper forsinkelse (omend virusdagene nok ryger på "force majure").
Nu venter vi bare på at værftet bliver "mør" til at lave en aftale om ny leveringstakt og kompensation.....
Så lange leveringstider og forsinkelser er ikke ukendt andre steder - selv med noget der er relativt standardprodukter (omend i den store størrelse).

At der er leveringstid på jernbanemateriel ved alle. De omtrentlige leveringstider burde køberne have en rimelig fornemmelse af (ellers laver de ikke deres job godt nok).
De reelle leveringstider kommer først i tilbudsrunden NÅR fabrikken ved præcis hvad der skal leveres og hvad de ellers har af ordre.
Da det er dyrt, at have en hær af folk til at sidde på hænderne og vente på en ordre, så ender det med lange leveringstider.
Tidligere var cirka 2 års leveringstid for diesellokomotiver rimeligt normalt (1950-1980). Den største forskel på dengang og nu er godkendelsescirkusset.
At det cirkus er der, har jeg en vis forståelse for, men jeg er ikke nødvendigvis enig i omfanget og organiseringen heraf.
Selv med skibe er der faktisk processer, som burde sikre at skibene lever op til flagstatens regler.
At visse fabrikker planlægger med "huller" i en serie, således at småbestillinger hurtigt kan leveres i de huller; det er en helt anden historie. De pågældene ser det som en art konkurranceparameter at kunne levere en lille serie hurtigt.
Og det sker....ingen nævnt, ingen glemt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak