Som jeg har forstået det, så var ændringen, at togene nu skulle køre efter signalerne i stedet for efter tjenestekøreplanen, der tidligere indholdt oplysning om det enkelte togs sporbenyttelse. Lokomotivføreren kunne ikke længere ud fra køreplanen udlede den tilladte indkørselshastighed, og der var ikke længere nødvendigvis en stationsbestyrer på stedet til at informere lokomotivføreren om ændret sporbenyttelse (efter at have standset toget ved indkørselssignalet). Derfor måtte signalerne i stedet benyttes til at give lokomotivføreren information om den tilladte hastighed.

Ja, sådan har jeg også forstået det. Men telefonen til FC var opfundet, så det var stadig muligt at orientere lokomotivføreren. Derimod kunne man ikke anvende den gamle regel om at undlade orientering ved at holde I-signalet på stop indtil lokomotivet fløjtede "færdig til indkørsel" (så var hastigheden lav nok til at man ikke ville blive overrasket af ændret sporbenyttelse). Den proces var mere smidig mht tidstab, men uden stedligt personale gik den ikke. Dertil kom så at hele ideen med de automatiske krydsningsstationers adaptive trafikafvikling ville gå tabt hvis der var krav om orientering.

Nå, nu blev det historisk alligevel.

Henrik W Karlsson