Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Efterlysning: Frichs til Skinnebus

af Jens Møller, København S, 3/5 2011, 15:11 (4745 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Jeg ved positivt, at man hos Frichs i Horsens er mere end trætte af div. henvendelser fra tidsrøvere, som næsten aldrig udmønter sig i noget konkret!!

8.115 CC motoren blev fremstillet i et antal af 90 stk. fra 1946 til og med 1960. Motorerne er udelukkende fremstillet til skinnekøretøjer, heraf 87 stk. til hovedsageligt skinnebusserne fra Scandia, men enkelte dog til motorudskiftninger på ældre materiel hos privatbanerne, oftest Triangel motorvogne. De tre sidste motorer af typen blev monteret i roebanelokomotiver til De Danske Sukkerfabrikker.

Det kan da ikke udelukkes, at nogle har opkøbt motorer fra skrottede skinnebusser og derefter anvendt dem i småskibe eller fiskekuttere. Jeg ved, at Frichs i Horsens gennem flere år er meget interesseret i at erhverve en gammel mindre Frichsmotor, men disse har længe været meget svære at opspore; jeg selv er også interesseret i at erhverve en sådan motor!!

Men det undrer mig lidt med al dette postyr om en motor til LNJ Sm 13, for jeg har da oplevet den ved Nærumbanens jubilæum med den originale Frichsmotor, som dengang røg ganske forfærdeligt, så man må da hos Nordsjællands Veterantog være i besiddelse af denne motor, for jeg kan ikke forestille mig, at man ved motorudskiftningen blot har kasseret den originale motor.

Mon ikke, at visse personer skulle slå en smule koldt vand i blodet og ikke blot handle ud fra egne interesser hen over hovedet på de ansvarlige!!!

Venlig hilsen
Jens MO-Møller

--
Jens MO-Møller
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
DSB MZ1401 1

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak