Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny station på Aarhus Letbane (Generelt)

af Peer Ulf Jacobsen, Højbjerg, 4/9 2020, 14:37 (1330 dage siden) @ Mester

Mht. det nye letbanestop Risskov Strandpark contra genetablering af et ved Den Permanente er det egentligt meget enkelt.
I følge udbygningsaftalen for omdannelsen af Psykiatrisk Hospital skal bygherren betale 4,3 mio. kr. til etablering af letbanestop Risskov Strandpark og en række andre mindre anlæg, så der var sikret (delvis) finansiering.
Se lokalplan #1031
En genetablering af stop ved Den Permanente skal derimod alene finansieres af Aarhus Kommune.
Se artikel fra Århus Stifttidende
Så selvom Aarhus Byråd sikkert er meget indstillet på genetablering af stop ved Den Permanente, så kniber det med at få det med i budgettet. Kommunen skal jo også finde penge til den nye krydsningsstation ved Vestre Strandalle, som er en forudsætning af kvartersdrift til Hornslet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak