Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

MR-tog på Nordvestbanen (link) (Jernbanen i dag)

af Leif Jørgensen, København Ø., 3/12 2011, 11:17 (4530 dage siden) @ Ekaeli007

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad DSB skal gøre, og jeg vil heller ikke virke som jeg er mister klogesen, men jeg vil tillade mig at foreslå at man snarest lejer et par ekstra DD stammer og et ex antal diesel lokomotiver,hvis disse forefindes på markedet,

Allerede her går det galt. Det er ikke et problem at finde ekstra diesellokomotiver som sådan da DB mig bekendt har BR 218 i overskud. Men da de er bygget i 1968 og fremefter er de reelt modne til skrot. Nybyggede diesellokomotiver kan det nok blive noget sværere med. Når man ser på hvor meget diverse firmaer slider på GM-maskinerne, virker det ikke ligefrem som om det vrimler med alternativer.

Dertil kommer så det generelle problem uanset materiellets herkomst, at det skal være forberedt til at køre i Danmark (ATC, nødbremseoverstropning, fritrumsprofil). Og ikke mindst have lov til det af de relevante myndigheder. Noget man altså ikke bare lige gør fra den ene dag til den anden.

Med venlige besværlige hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak