Slangerupbanens materielfortegnelser

af JKJ, 28/11 2014, 21:47 (3439 dage siden) @ UTJ

Hej med jer!

Jo mit navn er ganske som Michael påpeger Jesper Kjær Jørgensen. Jeg er en del af NSJVs vognafdeling og holder ganske meget af at lave research såvel som praktisk arbejde!

Niels' mange "???" har god grund, jeg forsøgte at vedhæfte et billede af noget af SFJ's materielbeskrivelse, der fortæller konkret hvilke vogne der havde Dalén gassystem, hvilke der havde injektor og hvilke der havde åbne brændere. Samt hvilke der havde forbindelsesledninger!
Det billede som UTJ Lagde op, kan jeg fx tilføje at Cc50-55-60 alle havde 5 gas lamper af Dalénsystem, men kun med forbindelsesledninger på gavlene. En af de store fordele ved netop dette system! Jeg har aldrig fundet nogen nærbilleder af sådan arrangementer, men kun billeder der viser det på god afstand i KSB bøgerne osv. UTJ har ramt plet mht. hvad jeg er efter! En utømmelig trang for billeder tegninger og dokumenter der kan guide os i retning af historisk korrekte vogne. Ikke kun ved KSB, men også andre projekter som ONFJ B27, som stadig efterlader sig et stort spørgsmål om den oprindelige gasbelysning.
Dem der pointerer at det nok er for sent, og at "glasset i øvrigt er halvtomt" kan jeg kun sige at det finder vi jo aldrig ud af, hvis folk ikke deler deres billeder, og dokumenter! Så tager de dem desværre med sig i graven, som andre tidligere har være inde på!

I øvrigt kan det nævnes at jeg er 19 år og studerer på DTU i Lyngby. Så jeg har massere af "tid" til i mange år at definere hvad der er for sent og ikke for sent!

Bedste weekend hilsner Jesper


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak