Avatar

Flere stationer i Handbjerg ?

af T. Rithmester @, Struer, 18/6 2012, 16:54 (4330 dage siden)

Jeg har siddet og kigget lidt på sporplanen for Handbjerg station fra ca. 1944.
Formen på hovedbygningen har jeg svært ved at få til at passe med den hovedbygning der findes på stedet i dag.
Desuden skulle der have været en tjenestebolig umiddelbart ved siden af hovedbygningen.
Kigger jeg på luftfotos fra midt 1960'erne, er der ingen spor af denne bygning.
Hovedbygningen som er der i dag er afkortet lidt ifht. nedenstående foto:

[image]
Handbjerg station, før 1965. Arkiv: T. Rithmester.

[image]
Handbjerg station, 23. jan. 2011

Så det får mig jo til at tænke på, om der mon kan have været en tidligere station i Handbjerg.
Handbjerg startede jo mig bekendt som billetsalgssted i vogterhus 43, beliggende et par hundrede meter øst for Handbjerg station.
Kan man forestille sig, at der har været opført en midlertidig stationsbygning før bygningen på mit billede ?
Det afføder jo så tillægsspørgsmålet, hvornår flyttedes betjeningen af Handbjerg fra vogterhuset til stationsbygningen ?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak