Avatar

Handbjergs fødselsattest

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 8/7 2012, 01:18 (4311 dage siden) @ T. Rithmester

Det er fordi Handbjerg startede som billetsalgssted/station i vogterhus 43

Handbjerg kom på jernbanelandkortet fra og med 7. december 1875. Netop i de år blev det mere og mere almindeligt at lade tog standse ved vogterhuse - f.eks. Bur, Eistrup, Farup, Hee, Hedensted, Hylke, Hæstrup, Naur, Pjedsted, Seistrup og Stilling.

Sådanne "vogterhusstationer" afstedkom ofte kun 2-3 linier i "Samling af Ordrer og Bestemmelser m. v.", når de blev oprettet og informationen begrænsede sig til oplysninger om vogterhusets nummer, fra hvornår - og hvilke - tog skulle standse og i hvilke relationer, der kunne sælges billetter.

Handbjerg skiller sig her helt klart ud fra mængden, idet der ansættes en "expedient" ved "holdepladsen" og der udarbejdes en omfattende "instrux" for billetsalg, ekspedition af torvegods, frimærkepakker, fiskekasser, regnskabsaflæggelse m.v.

Det er værd at bemærke, at vogterhusets nummer ikke nævnes, hvilket blev gjort i forbindelse med oprettelse af ovenstående "vogterhusstationer". Og da den ansatte "expedient" er "Kjøbmand Mikkelsen" kunne man jo fristes til at tro, at ekspeditionen måske er foregået fra købmandsforretningen. For der har næppe været megen plads i vogterhuset til opbevaring af frimærkepakker, torvegods eller fiskekasser. Sidstnævnte skulle i øvrigt indlæsses i toget af afsenderen selv og skulle kunne ske på under 1 minut.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

[image]

[image]
De danske Statsbaner, Samling af Ordrer og Bestemmelser m. v., nr. 43 I og 43 II, 13. november 1875. Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.
[image]
De danske Statsbaner, Samling af Ordrer og Bestemmelser m. v., nr. 48 X, 6. december 1875. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak