Makværk - og Wikipedia

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 28/12 2012, 14:55 (4137 dage siden) @ Steffen Dresler

Lidt svar til de forskellige:
Gengivelserne i Lokomotivet er helt sikkert ikke perfekte, for det er simpelthen ikke trykmæssigt muligt at gengive alle farver helt korrekt. Af samme årsag har jeg da også holdt mig til teksten og de trykte angivelser i artiklerne. Det er også derfra oplysningen om vinrød før 1929 stammer fra.

Hvad angår benyttelse af farvekort, så er det næppe noget alternativ her. Wikipedias artikler skal så vidt muligt være baseret på almindeligt tilgængelige kilder, f.eks. fagblade som Lokomotivet. Interne skrivelser, værktøjer, farvekort osv. duer derimod ikke, da de ikke kan kontrolleres af trediepart. Egne opfattelser og førstehåndsforskning er tilsvarende udelukket.

Til UTJ og andre der måtte have lyst til at rette og supplere, så er I altid hjertelig velkomne til at oprette jer som brugere på Wikipedia, hvis I ikke allerede er det. Stort set alle sider på Wikipedia både kan og må redigeres af stort set alle, så længe det har et sagligt formål. Blot er der nogle normer om bla.a. neutralt synspunkt og angivelse af kilder, der bedes overholdt.

I øvrigt har jeg konstateret af de forskellige oversigter mangler et par af de forholdsvis nyere farver, nemlig MA-lyntogenes sølvfarve og den oprindelige hvide på IC3, IR4 m.fl. Nogle der har en ide om officielle navne og evt. RAL-numre her?

Med venlige farve-hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak