En lille opgave samtidig med vi holder respektafstand!

af Steffen Dresler, 22/3 2020, 13:17 (1496 dage siden) @ 87-Gruppen

William Bay´s 1-D-1h3T4 projekt blev færdigt 1. januar 1945 og jf. en telefonisk samtale jeg havde med ham i sommeren 1990 bedyrede han, at det var et helt privat projekt. Det vil sige, at hverken hans arbejdsgiver på dette tidspunkt FRICHS A/S i Aarhus eller andre udenfor, f.eks. Statsbanerne, kendte til projektet. Han ville jo bare bevise over for sig selv, at han kunne! Og i teorien kunne han dette.
Det eneste tidspunkt en 1-D-1 (DR BR 41) maskine har været på tale, var under arbejdet i 1939 Trækkekraftudvalget, hvor en sådan størrelse dengang KUNNE være en mulighed. Tankerne skrottet p.g.a. krigen.

Om det kommende ny lyntog for ENGLÆNDEREN skulle være et ”Damplyn” eller motortog var ikke afgørende, da udvalget startede sit arbejde i 1947 og KTCH J. P. A. Andersen fra Maskinafdelingen, havde da også allerede fremkommet med et forslag til et ”Kortkoblet Tog (E 300/110 km). Det vil sige damplokomotivet litra E med en samlet belastning (togvægt i lokomotivets trækkrog) på 300 tons fremført, med en hvor tilladt, størst tilladte maksimalhastighed på 110 km/t".
Noget senere i processen havde Generaldirektøren (som formand) betænkeligheder, om ikke et motortog kunne være forbundet med betydelige eksperimenter, hvorfor den hurtigste løsning på problemet var ”at der blev gjort Udvej for foreløbig 4 kortkoblede 3-Vognsenheder – fornøden Reserve, at E-Maskine blev udnyttet til Fremførsel af et saadant Tog formeret af to 3-Vognsenheder og at Bygning af et nyt Lokomotiv og Spisevogn til Toget blev udskudt til Tiderne bedredes”?

Oversigtstegning af aptering for de specielle korte vogne til ”ny ENGLÆNDER”, øverst litra ADN, i midten litra AVN og nederst litra VRN (muligt litra).
[image]


Ved mødet den 18. september 1948 blev der også fremlagt to tegningsforslag over hhv. et Motorlyntog (tegning nr. 31679) og et tilsvarende Damplyntog ”til Fremførelse af ”Englænderen”.

Option II
7-vogns damptog formeret med kortkoblet materiel således: C rejsegods-C-A-WR-A-AC (kombineret) -C og give 102 pladser på 1. klasse og 224 pladser på Fællesklasse. I alt 326 pladser og 40 spisepladser.

Option IV
7-vogns damplyntog formeret af CC-CC-WR-ADN-ADN-AVN-AVN, rejsegods og give 96 pladser på 1. klasse og 208 pladser på Fællesklasse. I alt 308 pladser og 36 spisepladser.

Om damplokomotivet i optioner II og IV skulle være en litra E eller en påtænkt 2´-C-1´h2 nykonstruktion litra V med ca. 2000 hk. effekt er der ikke videre om i kildematerialet.

Bemærkningen (kombineret) ved option II er højst sandsynligt de første tanker om dobbeltvognen med en fællesbogie litra AD/AY.
De fire kortkoblede 3-vognsenheder som nævnt af Formanden, skulle opbygges med to fællesbogier, således at 3-vognssættet havde i alt 4 bogier, hvoraf 2 var fællesbogier, helt i tråd med tankerne om at anvende samme princip som englænderne havde anvendt i forbindelse med LNER ”Triplet Restaurant Car set” fra 1924-28 og senere anvend i ændret udgave i ”The Silver Jubilee” i 1935.

[image]

Så svaret m.h.t. Bay´s projekt (i min option) er et klart nej! Husk også på Maskinafdelingens aversion (især KTCH J. P. A. Andersen) mod Frichs. På tidspunktet var Statsbanerne (igen) begyndt at få store problemer med det leverede damp lokomotivmateriel fra FRICHS, her litra E II serien nr. 987-993, hvor især E II 991 ”var et langt Jammerkatalog”!

Jeg mindes at have læst – det med kilder igen, ikke i 1947 udvalgets skrivelser - at der på et tidspunkt var tanker om anvendelse af en LMS Duchess/Coronation class 2-C-1h4T3 i.f.m. litra V.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak