Dansk Jernbane-Klub 1961-15. januar-2021

af Steffen Dresler, 15/1 2021, 10:05 (1197 dage siden) @ Børge Sundahl

”Æres den der æres bør” er vel retteligt det der kort kan siges om DJK og dets arbejde gennem de sidste 60 år.
Uden DJK nok ingen af klubberne som vi har idag med eller uden tilknytning til den gamle ”moderorganisation”.

Blev selv medlem som stor knægt omkring 1965, bankede rust i Klampenborg og blev taget under vingerne af Yman, Cykelhandleren, Frimærkehandleren og hvad de nu allesammen hed, blev eksamineret og måtte under en myndig person virke som Togfører! Var i Maribo og nød de sidste udflugter med damplokomotiver i drift arrangeret af DJK i samme periode, ohhh salig fryd!

Jo, ingen tvivl om at DJK (sammen med Märklin) fik sat gang idet jeg i dag har som en hobby og lidenskab, jernbanehistorien, lokomotiverne. Mit nuværende virke kan andre så klandre DJK for!

Er på ingen måder aktiv i DJK, men hjælper gerne hvor jeg kan når adspurgt med jernbanerhistoriske ting. DJK er der bare, læser medlemsbladet og det er det.
Ønsker for fremtiden for DJK? 60 år til, måske lidt oprydning af gammelt materiel (plads og penge), men eller en fortsættelse af det gode arbejde der bliver udført alle steder, lokalafdelingerne og banerne.

Tillykke med føs´dagen!:-)

[image]
Lokomotiv, mor, knægt og fine gæster en dag i AUG 1967!


Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Når jeg tænker på DJK og minder, får jeg altid et billede frem af en stor mængde ”gamle mænd” i ”plus four”, garbadine bukser, livremmen oppe under brystet, ternede skjorter, store frakker, alpehue, butterfly samt en evig cerut i munden og stort fotografiapperat hængende på brystet. Det har jo nok ændret sig. Men det gav trykhed for en stor knægt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
ContecRail
Nakskov Sukkerfabrik
Nakskov Sukkerfabrik

Nakskov Sukkerfabrik blev opført i årene 1882-83 og er i dag den sidste overlevende sukkerfabrik på Lolland. Læs her om fabrikken med de tilhørende saftstationer samt det omfattende roebanenet og de mange smalsporede damp- og diesellokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak