Avatar

Hvor lå A/S Vulcan?

af Morten Flindt Larsen, København K, 9/6 2021, 00:18 (1053 dage siden) @ Niels Munch

Mine koordinater er principielt altid punktet for sidesporets afgrening fra "hovedspor"/stamspor, ikke bygningernes placering. Hvis jeg ikke benyttede punktet for sidesporets afgrening, ville det give misvisning ved meget store sidesporsanlæg, ved havnebaner og ved sidespor, ved hvilke der ikke fandtes bygninger. Det er jo trods alt jernbanen og ikke bygninger, der definerer et sidespor.


Jeg opfattede Tommys spørgsmål som værende fabrikkens beliggenhed, ikke sidesporets. I øvrigt svarer dine koordinater til, hvad der i dag er C.E. Christiansensvej 1, hvilket i mine øjne stadig er "ved siden af".

M.v.h.
Niels

Nåeh, undskyld, ja jeg lod min opfattelse af Tommys spørgsmål forvirre af, at vi er i et jernbanehistorisk forum, og at det derfor måske var sidesporet, han spurgte til. Beklager.
Sidesporet til Vulkan etableredes ganske rigtigt i 1899, og på det tidspunkt kurvede Bandholmbanens hovedspor af fra stationen i venstre side af Ejnar Hoffs sporskitse, og Vulcan-sidesporet afgrenede fra Bandholmbanen der, hvor der på skitsen står "Vejmat.". Punktet kan genfindes på Kraks 1954-luftfoto, og mine koordinater, som enhver kan lægge ind i Krak og tjekke, passer med sidesporets afgrening, om end jeg ikke har taget højde for sporskiftets hjertestykke eller tunger men blot har markeret selve sidesporets omtrentlige begyndelse, hvorfra sporet kurvede mod sydøst ned til fabrikken. Fabriksanlægget har haft TO forskellige tilslutninger i årenes løb, og jeg har nu engang valgt at tage udgangspunkt i den første - vel vidende, at jeg jo nok skulle blive kritiseret, hvis jeg i stedet havde taget udgangspunkt i den anden placering. ​
Kurven i højre side af skitsen og afgreningen ind til "Vulcan" viser forholdene efter hovedsporets forlægning, efter 1920, men jeg gik ud fra, at Tommy med sit spørgsmål sigtede på fabrikkens tid som lokomotiv- og vognfabrik.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak