Næsten OT: Vauclain-systemet i Danmark var vel ikke den "ægte version", som den f.eks. kunne findes på Baldwin's amerikanske maskiner, hvor de 4 cylindre er placeret udvendigt, parvist med en højtrykscylinder øverst og en lavtryks- nederst (eller omvendt) og med fælles gliderarrangement for de 2 cylindre, hvis stempler virker parallelt og på et fælles krydshoved, som via én drivstang overfører begge cylindres kraft til drivhjulet.

Således ligger hele maskineriet "udvendigt", og man undgår, at drivhjulsættet skal have krumtapaksel. Driftsøkonomien i form af vand- og kulforbrug var gunstig, men besparelserne her blev ædt op af øget vedligehold på især krydshovedet, der blev påvirket af uens kræfter fra de 2 parallelle stempelstænger. Derfor blev de fleste af Baldwins Vauclain-lokomotiver efter få år ombygget til konventionelle "single expansion" dampmaskiner (tidligere beskrevet *her*).

M.v.h.
Niels